Milla Reeves, 24 år.
Hun har i tre år været ansat som miljøterapeut på skolen Barometeret, der er en del Behandlingsskolerne.
Fortæl os kort om dig selv og hvordan det er at arbejde som miljøterapeut på Behandlingsskolerne?
Det var tilfældigt at jeg kom til at arbejde på Barometeret. Faktisk arbejdede jeg dengang på en kaffebar i det indre København, hvor jeg havde en kollega, hvis fætter kom der tit. Han var vikar på en behandlingsskole på Bryggen, og han sagde, at hvis jeg nogensinde skulle have nyt job, så skulle jeg sige til.
På et tidspunkt kunne jeg mærke, at jeg var træt af at lave kaffe, og så skrev jeg til ham, og han satte mig i forbindelse med Thomas på Behandlingsskolerne. Kort tid efter fik jeg en rundvisning på skolen, og så blev ansat. Tidligere havde jeg kun haft et par timers vikararbejde på en aflastningsinstitution, så i starten handlede det om, at jeg skulle se om arbejdet passede mig, men også om jeg passede til Barometeret.
I dag er jeg ikke i tvivl, og jeg kan tydeligt mærke, at for mig, giver det sindssyg god mening at jeg er her.
Jeg tror egentlig at jeg var ret heldig med at finde ud af, at jeg er på den rette hylde.
Hvad er det der gør det specielt interessent at arbejde med pædagogisk behandlingsarbejde på Behandlingsskolerne?
Jeg er miljøterapeut, og har endnu ikke en pædagogisk uddannelse. Men Behandlingsskolerne er en arbejdsplads, hvor jeg lærer meget, også mens jeg arbejder. Jeg startede som helt grøn, hvilket er fedt, men jeg kan også lære at jeg kan lære utrolig eget af at arbejde her. Det handler også om, at mine kolleger er gode til at lære fra sig samtidig med at jeg hele tiden får nye erfaringer, som jeg kan tage videre med mig i arbejdet med vores elever.
Jeg synes, at der er noget ret fint i at se mig selv træde ind i den rolle jeg har, men vigtigst at opleve eleverne udvikle sig. Det har været vildt at opleve, hvor langt eleverne kan udvikle sig med den rette hjælp.
Der er virkelig meget refleksion over den praksis vi har. Det kan både være i teamet, hvor vi sidder formelt sammen og drøfter, hvorfor vi gør som vi gør. Men det kan også være mere uformelt i den sparring vi har som kolleger. Det kan både være når man mødes i køkkenet eller når vi går ud og laver noget hyggeligt sammen efter arbejde.
Det kollegiale er noget helt specielt på Barometeret. Jeg oplever, at vi som ansatte har et helt unikt fællesskab. Den lyst og vilje til at være gode kolleger, mennesker og venner med hinanden, og det gør, at man kan slippe den professionelle stivhed, og det gør det meget nemmere at gå til hinanden, for der er meget dybe lag i samspillet.
Hvad motiverer dig mest ved at arbejde med udfordret børn og unge?
Det er meget motiverende at arbejde med de børn, der er elever hos os. Særligt fordi det er så nemt at følge med i deres udvikling, og det giver bare arbejdet en helt særlig dimension. Det gør det til noget særligt, at det er børn som jeg og vi kan være med til at gribe og hjælpe, helt tidligt i deres liv.
Her kan jeg være med til at sikre, at eleverne faktisk får et godt voksenliv, trods deres udfordringer. Det er ikke pengene, det er formålet med vores arbejde, der motiverer det. Det at kunne se ressourcer og potentiale hos børn, der har det rigtig svært, det er meget værdifuldt.
Jeg er i er team med en kollega, der er uddannet pædagog, og sammen er vi gennemgående i en klasse, hvor lærerne så kommer og underviser i deres fag de har linjefag i.
Kan du fortælle om en ”udfordring” du har stået overfor, som du er specielt stolt af at have klaret godt?
Der er tit elever, der er udadreagerende, og da synes jeg det er en stor succes, når det lykkes mig at få ”vendt barnet,” så det ikke behøver komme for langt ud.
Det er også i de situationer man kan mærke, at ens personlighed er et af de fedeste værktøjer. Jeg oplever, at det at være mig og møde eleverne professionelt, men som den jeg er, viser en ægthed over for eleverne.
Det betyder ikke at man skal være privat eller personlig med eleverne, men det her er et sted, hvor vi kan være de mennesker vi er. Det gør også, at eleverne møder et autentisk menneske.
Kan du dele en oplevelse, der illustrerer, hvordan vores Behandlingsskolerne støtter sine medarbejdere i deres arbejde?
Vi har meget selvbestemmelse, og det er tydeligt at vores ledelse har meget tillid til os som medarbejdere. Man bliver lyttet til og de stoler tydeligvis på, at de har ansat mennesker, som de kan stole på og som ved bedst, hvad der er det rigtige for det enkelte barn.
Man føler sig værdsat og vi har en ledelse, der er virkelig gode til at give ros. Det betyder meget for ens arbejdsglæde.
I starten havde jeg den der følelse af, at jeg jo ikke er uddannet pædagog, så jeg var lidt tilbageholden med at byde ind, for jeg frygtede at jeg ikke ville blive taget seriøst. Det passede bare slet ikke, for jeg blev taget seriøst.
Man bliver meget motiveret i sit arbejde, når man kan mærke at ens kolleger og ledelse er glade for ens arbejde, og det er meget tydeligt at tilliden til at vi ved, hvorfor vi gør som vi gør, og at det er det rigtig, er stor fra ledelsens side.
Da jeg startede på Barometeret var min allerstørste drøm at komme på designskolen, men så fandt jeg ud af, at det er jo her jeg skal være og så er det endt med at få tilbudt at kunne tage meritpædagoguddannelsen. Jeg vidste tidligt, at jeg gerne ville læse til pædagog, men at ledelsen så kommer og siger ”vi synes faktisk du er så nice, at vi gerne vil give dig denne her uddannelse,” det er for fedt, så det gør jeg.
Hvad er det der gør at du gerne gør en ekstra indsats i dit arbejde?
Man kan selvfølgelig godt have tidspunkter, hvor det er ekstra svært for eleverne, for eksempel op til en ferie, som gør det til nogle hårde dage. Alligevel er jeg altid glad når jeg går hjem, og jeg gider godt blive en halv time ekstra, hvis der er brug for det.
Det handler selvfølgelig også om, at der er så mange gode ting ved arbejdet, som gør, at man gerne giver lidt ekstra, når det er nødvendigt.
Hvordan føler du, at dine værdier og holdninger passer med vores virksomhedskultur?
De værdier man har, når man har som en del af Behandlingsskolerne handler om at der er en masse mennesker, der har brug for lidt ekstra hjælp. Det har vi lyst til at give, det handler om empati og en lyst til at holde ved som jeg sagtens kan genkende hos mig selv.
Det jeg mærker er en meget udtalt medmenneskelig styrke, og når jeg lukker øjnene og drømmer mig fem år frem i tiden, så arbejder jeg stadig på Behandlingsskolerne.
Jeg elsker at arbejde her.