”Hey kom lige og hjælp, den smutter ud igen.”
Tingene går stærkt, panikken nærmer sig fingrene og risikoen for våde fødder indtræder. Der skal reddes fisk i land, og selvom vi er ved Simons Put and Take børnesø i Veksø, hvor rygtet vil vide der bor 5. – 600 fisk, der bare venter på at blive fanget, så kan adrenalinen mærkes.
Når man ikke ligefrem er en ørn til fiskeriets finere finesser er det om at gribe til instinkterne, og i fællesskab får vi den fineste guldørred på land. Med sin flotte guldfarvede ryg og rødviolette-iriserende bånd langs siderne, er det en æstetisk højkvalitetsfisk. Med sikre hænder finder den unge fisker, der er elev på en af Behandlingsskolernes 14 skoler, et stumpt instrument, taget med til lejligheden, og slår hurtigt livet ud af den smukke fiskekrop.
Som voksen må man lægge beslag på sin umiddelbare imponerethed over kampen for at fange en fisk, for eleven er tydeligvis meget erfaren udi fiskeriet. Han fortæller hurtigt om en over 75 kg stor Stør han tidligere har fanget sammen med sin far, og så går det ellers over stik og sten, for nu skal han over og prøve kræfter med den store sø, hvor det er helt afgørende at man ifører sig en god portion tålmodighed, for her er der noget længere mellem fangsterne.
Torsdag stod vejrudsigten på solid blæst, lave temperaturer og regn i lunefulde mængder, men det holdt ikke de flere hundrede elever fra Behandlingsskolerne fra årets fiskekonkurrence.
Forholdet til mad ændres
”Marcus, Marcus, se lige den fisk jeg har fanget, kan vi lave mad ud af den når vi kommer hjem?”
En 7.klasses dreng står stolt og viser en ørred, ligger glinsende og skællet i hans hænder.
Som hans lærer siger, så er det første gang, at han har forholdt sig til, at man faktisk kan få mad ud af de ting man fanger i naturen.
En 9.klasses elev står på en stor sten med jakkehætten trukket godt over hovedet. Han har netop kastet fiskelinen ud, og selvom han højlydt kritiserer sig selv for ikke at kaste langt nok ud, så finder han hurtigt ind i fiskero, og det er tydeligt at han finder stort velbehag i at få lov til bare at stå med sin fiskestang og nyde regnens prikken i søens overfalde.
Madpakker, pølsehorn, fiskemadding og en enkelt smørkage troner på træbordene, der er strategisk placeret omkring søen, og en livlig lavmælt knevren spreder sig langs de forskellige fiskespots i takt med at skolerne ankommer.
Behandlingsskolernes årlige fiskekonkurrence varer i fire timer, og selvom der er fangstgaranti børnesøen, så er det tydeligt, at den store søs udfordringer trækker. Med kendermine hjælper en lærer en af sine elever med at snitte en effektiv stangholder, hvilket giver mulighed for at indtage en sandwich mens mulighederne for fangst drøftes livligt.
Fælles oplevelser giver trivsel
Der er udloddet præmier til største fisk, årets lystfisker, årets hjælper og årets makkerpar, men det er tydeligt at omkring søen, at mange af eleverne har prøvet det før. Fiskekonkurrencen, hvor alle skoler mødes, er en af Behandlingsskolernes traditioner, på lige fod med fælles fodboldturnering, og selvom der er praktik i spandevis, som der lige skal styr på, så er rammerne perfekte at navigere i, også selvom man har psykiske udfordringer.
En snøre på en stang og udsigt til at fange fisk, giver både mulighed for konkurrence og ro i processen.
Når der skal hentes hjælp til at sætte powerbait eller orm på krog, så kræver det tålmodighed og relationer, og selvom glæden ved at få en fisk på krogen, tydeligvis skaber stor glæde, så er der også en masse fællesskab at hente i turen.
”Får man penge for sådan en fisk?” lyder det forventningsfuldt fra en førstegangsfisker, og selvom han hurtigt må erkende, at fisken nok kun er et supplement til aftensmaden, så kaster han snart snøren retur i vandet og siger højt til sin pædagog, at nu er det altså snart tid til at prøve kræfter med den store sø, for det her børnefiskeri, det er altså for nemt.