Hvordan ser fremtiden ud – og hvem får lov til at forme den?
Det spørgsmål blev levende og nærværende, da Behandlingsskolerne under årets science-uge åbnede dørene for forskere fra nogle af de stærkeste faglige miljøer i Norden. Her fik vores elever ikke bare lov til at lytte, de blev inviteret ind i samtalen.
For os er det helt afgørende: Elever på Behandlingsskolerne skal naturligvis have adgang til viden fra øverste faglige hylde. De skal møde forskere, høre om den nyeste viden og opleve, at deres egne perspektiver er relevante i de store spørgsmål.
Viden, der åbner verden
Lektor Laura Horn fra Roskilde Universitet satte ord på noget centralt, da hun besøgte skolen:
“Det er ret nice for os forskere at komme ud af universitet og fortælle om vores forskning”
Og netop dét møde – mellem forskning og virkelighed – gjorde indtryk.
Med udgangspunkt i science fiction, klimafiktion og fremtidsfortællinger arbejdede eleverne med spørgsmål om håb, frygt og handlemuligheder. Kan en bog, film eller et spil ændre vores måde at tænke fremtiden på? Kan fortællinger faktisk få os til at handle?
Svaret er ja – og det sker blandt andet ved:
- at udvide vores forestillingsevne
- at vække følelser som håb og handlekraft
- at pege på konkrete veje til en anden fremtid
Elevernes stemmer er centrale
Undervisningen tog afsæt i elevernes egne perspektiver. Diskussionerne spændte fra klimakrise og ulighed til spørgsmål om teknologi, rumfart og fremtidens samfund.
En elev reflekterede eksempelvis over forskellen mellem dystopier og utopier, og hvad det betyder for vores syn på fremtiden.
Samtidig blev der stillet skarpe spørgsmål:
- Hvem får adgang til fremtidens muligheder?
- Er rumfart kun for de få?
- Hvordan skaber vi håb i en tid præget af kriser?
Det er netop i disse refleksioner, at læring bliver meningsfuld.
Fællesskab frem for flugt
Et stærkt øjeblik opstod i fortællingen om en tidligere elev, der tilsyneladende havde “fået det hele” – familie, job og hus. Men det viste sig, at det hele foregik i en virtuel virkelighed.
Historien satte gang i en vigtig samtale om fællesskab, virkelighed og fremtid.
For hvad er et godt liv, hvis det ikke leves sammen med andre?
Forskning skaber håb
En af de vigtigste pointer fra dagen var, at fremtiden ikke er fastlagt. Den formes, blandt andet gennem de fortællinger, vi deler med hinanden.
Som Laura Horn formulerede det:
”Eleverne skal være med til at finde en fælles fortælling, så de kan være med til at forme deres egen og klodens fremtid”
Science-ugen er arrangeret af Ali Hansen, der er en af Behandlingsskolernes topengageret lærer, der går langt for at give eleverne adgang til forskere inden for blandt andet sundhed, astronomi og klimaforskning.
Tre perspektiver på fremtiden
Med fortællinger om fremtiden som omdrejningspunkt blev eleverne i løbet af ugen præsenteret for tre forskellige faglige indgange til at forstå verden.
Laura Horn (Roskilde Universitet) arbejdede med, hvordan klimafiktion og fortællinger kan påvirke vores syn på fremtiden og skabe håb og handlekraft.
Professor Jens Høiriis Nielsen (Københavns Universitet) gav eleverne indblik i forskning i fedme og diabetes og viste, hvordan sundhed formes af både biologiske og miljømæssige faktorer.
Og Terese Thidemann Hansen (Stockholm Universitet) tog eleverne med ud i universet og fortalte om, hvordan grundstoffer som guld bliver dannet i kosmiske processer.
Tilsammen gav oplæggene eleverne et bredt perspektiv: Fra kroppen og livet her på jorden til universets oprindelse – og ikke mindst til de fortællinger, der er med til at forme den fremtid, vi bevæger os ind i.