I et lokale i Center for Skolevægring, end el af Behandlingsskolerne, i Virum sidder en elev med en lille pude under sig. Den er ikke tilfældig. Den er valgt med præcision. Små knopper stimulerer kroppen, skaber ro og gør noget så afgørende som at kunne koncentrere sig muligt.
Det er ikke magi. Det er ergoterapi.
Og det er en faglighed, der i stigende grad spiller en afgørende, men ofte overset, rolle i arbejdet med nogle af de mest udfordrede børn og unge.
Det, man ikke kan se
“Det, vi laver, kan nemt blive usynligt.”
Sådan siger Mie Mortensen, der er af den ene af otte af Behandlingsskolernes ergoterapeuter i Center for Skolevægring (CFS). Deres arbejde handler ikke om klassisk undervisning. Det handler om at forstå det, der ligger bag elevernes adfærd.
Hvorfor kan en elev ikke sidde stille? Hvorfor undgår en anden undervisning? Hvorfor virker det, som om nogle “ikke vil”, når de i virkeligheden ikke kan?
“Vi kigger på hele billedet. Ikke bare adfærden, men de bagvedliggende årsager, både de kognitive, kropslige og omgivelsesmæssige. Hvad er det, der gør det svært for eleven i hverdagen?”
Når hjernen bliver overbelastet
Mange af eleverne i Center for Skolevægring er neurodivergente. De sanser verden anderledes end de fleste børn, og for nogle af dem er klasselokalet en konstant overbelastning.
Lyde, lys, berøring, alt kan forstyrre.
“Vi laver blandt andet sanseprofiler, så vi kan forstå, hvordan den enkelte elev bearbejder sanseindtryk. Når vi forstår det, kan vi begynde at tilpasse både undervisning og omgivelser,” forklarer Mie Mortensen.
Det kan være små justeringer med stor effekt:
En anden siddeplads. Mindre lys. Færre lyde. Noget at have i hænderne.
Et konkret gennembrud
Mie fortæller om en elev – lad os kalde ham Preben.
Han er højt begavet, men kunne ikke fungere i undervisningen. Han virkede ukoncentreret og fraværende, og hans lærere så ham som et forstyrrende element, der bare ødelagde klassefællesskabet.
En sanseprofil viste, at han blev overbelastet af lyd og lys. Samtidig havde han brug for bestemte former for kropslig stimulation for at kunne regulere sig selv.
Løsningen var enkel, men krævede den rette faglige indsigt.
Han fik en mere afskærmet plads. Mindre visuel og auditiv støj. En pude med taktil stimulering. Noget at “fumle” med.
“Det gav ham ro. Han kunne pludselig koncentrere sig og deltage. Vi fandt hans ‘superkræfter’,” siger Mie Mortensen.
Misforstået adfærd
Ifølge Mie bliver mange børn misforstået.
Det, der ligner modstand, uro eller manglende motivation hos eleven, er ofte et udtryk for noget helt andet.
“Det kan være, at de faktisk mangler stimuli for overhovedet at registrere, hvad der sker. Eller at de bliver så overstimulerede, at de lukker ned. Det er ikke vilje, det er neurologi,” forklarer hun.
Derfor arbejder ergoterapeuterne også tæt sammen med lærere, pædagoger og forældre. De oversætter barnets adfærd til noget, der kan handles på.
Fortsættes under billedet
En faglighed i udvikling
Ergoterapi er stadig en relativt ny del af indsatsen i Center for Skolevægring. Først i 2024 blev der for alvor sat systematisk fokus på at integrere ergoterapeuternes faglighed i arbejdet med børn og unge i massiv skolevægring.
Siden har arbejdet været præget af udvikling og afprøvning.
“Det har været meget ‘trial and error’. Hvad virker? Hvad virker ikke? Nu er vi nået til et punkt, hvor vi har udviklet mere strukturerede forløb,” siger Mie Mortensen.
Hun har selv været med til at udvikle tre overordnede spor:
- Sensoriske forløb
- Motoriske forløb
- ADL-forløb (almindelige dagligdags aktiviteter)
Alle forløb er skræddersyet til den enkelte elev.
Det skal give mening, ellers virker det ikke
En central pointe i ergoterapien er, at indsatsen kun virker, hvis den giver mening for eleven.
“Vi kan godt komme med strategier, men hvis eleven ikke bruger dem, så har de ingen værdi. Derfor handler det om at finde løsninger, der passer ind i deres liv,” siger hun.
Det kan være helt simple greb, men de er altid funderet i en dyb forståelse af samspillet mellem krop, hjerne og psyke.
En stille revolution
Interessen for ergoterapi er voksende, også uden for Center for Skolevægring.
“Der er en stigende nysgerrighed fra Behandlingsskolernes skoler. Men mange ved stadig ikke helt, hvad ergoterapi kan,” siger Mie Mortensen.
Det vil hun gerne ændre på.
“Min mission er at gøre vores faglighed mere synlig. For vi kan noget, som er helt afgørende for børn i mistrivsel.”
For når omgivelserne bliver tilpasset, og strategierne giver mening, kan forskellen være markant:
Fra fravær til deltagelse.
Fra kaos til ro.
Fra skolevægring til mulighed.
Og det hele kan begynde med noget så enkelt som en pude med små knopper
