Hvordan dannes galaksehobe? Hvad er den laveste temperatur, man kan køle atomer ned til? Og hvad sker der egentlig med en stjerne, når den dør?
Disse spørgsmål – og mange flere – blev stillet og besvaret, da astrofysiker Thomas Berlok, fra Niels Bohr Instituttet, besøgte Behandlingsskolerne til et spændende foredrag om universets største strukturer og de mindste partikler.
Thomas tog eleverne med på en rejse gennem tid og rum – fra Big Bang til neutronstjerner, fra Mælkevejens stjernestrøm til kosmiske teleskoper som Hubble og Chandra. Med en fascinerende kombination af filosofi, fysik og beskrivelse af sin egen vej til atrofysikken, gav han indblik i alt fra galaksernes dannelse og udvikling til, hvordan man med laserlys kan fange atomer i fælder i et laboratorium uden vinduer.
Foredraget var en del af tre videnskabelige oplæg, hvor eleverne ikke blot for mulighed for at høre nogle af landets ypperste forskere, men også får mulighed for at stille spørgsmål og diskuterede med forskeren.
Tusind tak til vores dygtige lærer Ali Hansen for at arrangere disse videnstunge oplæg og tusind tak til Thomas Berlok for at vældig inspirerende og meget indsigtsfulde undervisning om galakser og astrofysik.
På Behandlingsskolerne tror vi på, at viden inspirerer – og at mødet med virkelige forskere og deres passion for faget kan være med til at åbne nye horisonter for børn og unge.