En farverig plakat med mangahelten Narutu Uzumaki, en 12-årig ninja kriger, pryder en del af klasseværelsets væg, et spil backgammon ligger klar på toppen af en papirholder og en sort vanddunk står glemt på et elevbord.
Team 3s klasseværelse på Fortuna Vanløse, der er en del af Behandlingsskolerne, er gennemtænkt til elever, der har komplekse psykiske problematikker, blandt andet autisme, ADHD, tics, angst, psykotiske lidelser eller depression.
Det stikker i øjnene, at noget mangler. Rækkerne af stationære computere er væk. Tidligere har hver elev haft sin egen computer på deres faste pladser, men det er slut. I hvert fald i en prøveperiode, og helt væk er computerne ikke. De er blot sat bag en afskærmning i klasseværelset, og kan bruges i forbindelse med pauser og som belønning.
Pilotprojektet med de gemte computere skal danne baggrund for skolens kommende skærmpolitik, og er baseret på faglige refleksioner og i en erkendelse af, at de fleste undersøgelser viser, at der er en sammenhæng mellem skærmtid og koncentrationsbesvær.
Jo længere tid, børn og unge bruger på skærme, jo større risiko for koncentrationsbesvær.
Positiv effekt viser sig
Fortuna Vanløses fungerende ledende psykolog, Nicoline Amalie Jensen, ser ud over det computerøde undervisningslokale, og hun er ikke i tvivl om, at de har fat i noget rigtig spændende.
-
For mange unge med ADHD er et stort skærmforbrug negativt, og vi har et ønske om at skabe et trygt rum, hvor der er pause fra computerskærmen. Vi har erfaret, at flere af vores elever har rigtig svært ved at bevare koncentrationen på undervisningen, hvis de samtidig skal forholde sig til en computerskærm, siger hun.
Skoleleder Daniel Bendixen slår fast, at de ikke har lagt sig fast på, hvordan skolens skærmpolitik skal se ud i fremtiden, men at forsøget i Team3 klassen skal bruges til at styrke de erfaringer som skærmpolitikken skal dannes ud fra.
-
Vi ved godt, at computeren for mange af vores elever og deres familier, er et helle i en svær hverdag. Derfor handler det her heller ikke om at nægte eleverne adgang til computere, men om at give dem de allerbedste vilkår for at trives og lære noget. Vi ved, at jo flere timer børnene bruger foran skærmen om dagen, jo større problemer har de med at fastholde opmærksomheden på relevante opgaver, siger han.
At skulle hjælpe børn med psykiske udfordringer med den svære overgang fra den spændende, lokkende, vanedannende og trygge skærm ud i den kaotiske virkelighed, kræver en omsorgsfuld voksenstyring.
-
Det er ofte et alt for stort ansvar for vores elever at skulle håndtere computer og undervisning samtidig. Selvom forsøget med at fjerne skærmene er ganske nyt, så oplever vi allerede, at det har haft en positiv effekt både på elevernes faglige deltagelse og deres indbyrdes sociale relationer. Hvor eleverne tidligere ofte brugte pauserne isoleret på hver deres computer, er de nu begyndt at tale sammen, spille sammen og generelt interagere i langt højere grad end tidligere. Udgangspunktet for at gennemføre sådan et tiltag er en tæt relation mellem den voksne og eleven. Den tætte relation skal være det middel, der skal få det til at virke. Man kan sige, at der skal en høj grad af pædagogisk kapital til fra underviserens side, for at kunne justere og ændre så radikalt i elevens omgivelser, siger Nicoline Amalie Jensen.
En ting er at fjerne computeren fra undervisningen, noget helt andet, og nu meget vigtigere, er at ”opfinde” nye aktiviteter, der kan stå i stedet for den digitale verden.
-
At fratage eleverne muligheden for at sidde ved sin computer er ikke en nem opgave for vores personale, men oplevelsen fra eleverne er, at det er nemmere for eleverne at deltage i brætspil og andre fysiske interaktioner med hinanden, hvilket er en mulighed, som personalet griber med det samme. Det er helt afgørende vigtigt at slå fast, at dette er et eksperiment, der skal give os viden. Det er ikke sådan, at vi ønsker at presse et skærmforbud ned over hovedet på eleverne, og vi vil naturligvis stadig vurdere det enkelte barns behov, siger Daniel Bendixen.