Mette Fagerlind, 53 år, pædagog på bostedet Marianelund, Kvistgård, der er en del af Behandlingsskolerne.
Fortæl os om dig selv og hvordan det er at arbejde som Pædagog på Marianelund?
Jeg hedder Mette Fagerlind, er 53 år og har været uddannet som pædagog siden 2000. Tidligere har jeg arbejdet inden for specialområdet i socialpsykiatrien, med hjemløse samt som inklusionspædagog og jeg havde egentlig ikke forestillet mig, at jeg skulle arbejde indenfor oligofreni området.
Efter et udlandsophold, stod jeg uden et job og søgte som tilkaldevikar på Marianelund i Kvistgård. Da jeg skulle til samtale og kørte ind på gårdspladsen tænkte jeg bare ”Wauw, her gad jeg godt at arbejde.”
Dengang troede jeg det skulle være et midlertidigt job, men her fem år senere er jeg her stadig, og jeg elsker mit job,
En af grundene til, at jeg er så vild med mit arbejde, er den beboer jeg hjælper. Det giver mig altså en kæmpe arbejdsglæde, når jeg om morgenen kommer og jeg bliver mødt af ham, der står og hopper op og ned fordi han er så glad for at jeg kommer. Og så er det mine kolleger. De er fantastiske.
Hvad er det der gør det specielt interessent at arbejde som pædagog på Marianelund?
Det er mange ting. Blandt andet, at vi har en kæmpe frihed under ansvar for vores opgave med at skabe udvikling for vores beboere. Vi arbejder én til én, og jeg har al den tid jeg skal bruge til at skabe de bedste rammer for den beboer jeg hjælper.
Vi har meget lange vagter på 15 timer, og det betyder også, at når jeg er på arbejde, så skal jeg ikke hjem klokken 15, men kan følge ham ind til ved 22-tiden.
På Marianelund får jeg brug for alle mine pædagogiske værktøjer, og når én ting ikke virker, så må jeg sadle om og prøve noget andet.
Beboernes trivsel er det vigtigste, og det er den vi korrigerer vores arbejdsmetoder ind efter. Rent fagligt har det også stor betydning, at jeg har haft adgang til en del faglige kurser i blandt andet mentalisering, Struktureret, visualiseret special pædagogik, low Arousal, prompts, der er en metode til at tydeliggøre for borgeren, hvad medarbejderen forventer i situationen, TEACCH, som er en god måde at respektere borgerens måde at være på samt mulighed for at sætte fokus på hans interesser. Det giver mange gode arbejdsredskaber.
Jeg er ofte sammen med andre beboere, og der er jeg nødt til at kunne aflæse situationen og lave mit professionelle jeg om, for de kan måske ikke tåle at jeg er lige så ekstrovert som overfor min primære beboer.
Det betyder at jeg skal være superkedelig, når situationen kræver det, og det faglige fokusskifte er meget positivt udfordrende.
Fagligt skaber vi orden i kaos, når udfordringerne bliver for store for vores beboere, og vi kan, med vores faglighed, sikre at beboerne selv får lov til at bestemme rammerne for deres liv
Vi gør meget ud af at sikre, at vores beboere kan kommunikere deres ønsker, selvom de ikke har et sprog. Det gør vi blandt andet ved at bruge en kommunikationsmappe, hvor de kan vise hvilken af deres interesseområder de ønsker at signalere. Om det er at ride en tur, gå en tur i skoven, lytte til sangen om sømanden der er glade for piger eller hvad det er. Det meste kan lade sig gøre. Det er jo deres hjem og deres liv.
Hvad motiverer dig mest ved at arbejde med udfordrede voksne eller børn og unge?
Det, der motiverer mig mest, er, når jeg lykkes med de ting jeg sætter som mål, og når jeg kan se, at borgeren er i trivsel. Det er en kæmpe arbejdsglæde.
Men, det motiverer mig også at mærke, at jeg har så gode kolleger. Når man har 15 timers vagter, er det helt afgørende, at man har et godt kollegialt netværk, hvor fagligheden er i højsædet.
Fortæl om en ”udfordring” du har stået overfor, som du er specielt stolt af at have klaret godt?
Det handler om den beboer jeg har som primær borger. Da han kom til Marianelund, var han ikke i trivsel. Han var udadreagerende og vred. Vi fik struktureret en hverdag for ham, vi lærte at tale med og kommunikere med ham. Det tog noget tid, og det var en proces, hvor vi havde tæt kontakt med hans familie, der sidemandsoplærte os i tilgangen til ham.
Det samarbejde betød alverden for os, og vi var ydmyge over for deres viden. Familien kunne lære os af deres erfaringer, for det er vigtigt at huske, at de er eksperterne.
Det var en spændende udfordring, og bestemt ikke lutter rosenrøde dage.
I dag er han en helt anden ung mand. Han er i trivsel, har det godt og udvikler sig hele tiden. Det er fantastisk dejligt at være med til.
Han overrasker os hele tiden, og selvom han aldrig kommer til at kunne det samme som en jævnaldrende, så hæver han konstant barren for, hvad han mestrer i sit liv.
Kan du dele en oplevelse, der illustrerer, hvordan vores Behandlingsskolerne/Marianelund støtter sine medarbejdere i deres arbejde?
På Marianelund er der altid tid til behandlingsarbejdet, og hvis man har brug for at bytte en vagt eller ændre på mødetider, så har vi en fantastisk driftskoordinator, der næsten altid kan få det til at lykkes.
Det giver en mulighed for at være fleksibel, og det gælder begge veje.
Hvordan føler du, at dine værdier og holdninger passer med vores virksomhedskultur?
På Marianelund er der helt tydeligt et menneskesyn, der slår fast at alle har ret til et godt liv. Der er grundlæggende en overbevisning om, at ethvert menneske er kompetent i sit eget liv.
Det stemmer rigtig godt overens med mine værdier, og vi har en virksomhedskultur, hvor alle er noget værd. Det er fantastisk.