ADHD er kendetegnet ved problemer med opmærkomheds-regulering, manglende evne til at organisere, nedsat impulskontrol, hyperaktivitet m.m. Adfærdsproblematikker er ofte et produkt af de funktionsnedsættelser der følger diagnosen.

På Behandlingsskolerne betragter vi ADHD som en alvorlig problematik, der kan medføre funktionsnedsættelse på en række områder, der potentielt udgør en risiko for ringere livskvalitet og dårligere helbred. Derfor kræver det, at der sættes ind med en målrettet behandling i forhold til de vanskeligheder, som diagnosen angiver, for at den enkelte kan tilegne sig kompenserende strategier og hæve sit funktionsniveau.

Som udgangspunkt tilbydes børn og unge på Behandlingsskolerne et miljø, som er vejledende, struktureret og rammesættende. Ved at skabe omgivelser, der tager højde for kernesymptomerne i en ADHD diagnose, kan man allerede her optimere den enkeltes muligheder for at tilegne sig skolefaglige og sociale kompetencer.

Følgende behandlingskategorier er eksempler på indsatser, der kan tilbydes eleven med ADHD:

• Samtaleterapi:

Samtaler med psykolog. Her tilbydes specifikke behandlingsforløb, ventilerende samtaler, støttende og løsningsorienterede samtaler med udgangspunkt i problematikker for dagligdagen, narrative forløb, træningsprogrammer som KAT-kasse og Stallards opgaveark m.m.

• Familiearbejde:

Psykoedukation, støttende og vejledende samtaler, hjælp til struktur og skemalægning i hjemmet, i nogle tilfælde praktisk hjælp, i enkelte tilfælde samtaleforløb.

• Miljøterapi:

Konstant behandlende tilgang i kontakten mellem voksne og elever med spejling og Sokratisk spørgeteknik. Rammesætning. Forudsigelighed gennem struktur. Indretning af miljø.

• Relationsarbejde:

Særligt fokus på at skabe bæredygtige relationer mellem eleven og de voksne omkring dem via særlige projekter eller aktiviteter.

• Medicin:

I de tilfælde hvor eleven får medicin, tilbyder Behandlingsskolerne administration af dette i hverdagen, samt hjælp til kontakt med sundhedssystemet.

Hos nogle elever kan ADHD medføre en nedsat evne til at regulere følelser og et lavt frustrationsniveau, der resulterer i, at frekvensen af vredesudbrud er langt højere end normalt. I mange sammenhænge er det nødvendigt med en behandlingsmæssig balancegang. På den ene side stiller vi krav og motiverer til udvikling, men på den anden side tager vi højde for og justerer i forhold til meget reducerede kompetencer til at udholde frustration. Vi arbejder med programmet ART, ligesom vi har personale, der er uddannet i NFPP (New Forrest Parenting Program).

I samtaleterapien forsøger vi først at øge bevidstheden om elevens adfærdsmønstre hos eleven selv, og dernæst udarbejder vi mere hensigtsmæssige strategier, der afprøves i praksis. Parallelt arbejdes der med elevens evne til at rumme frustrationer og øge sin bevidsthed om handlemuligheder, som ikke er udadreagerende.