11 sep 2023

Blikket er rettet mod elevernes fremtid

Døren ind til Jacob Medens skolelederkontor på Projektskolen i Rødovre bliver åbnet umiddelbart efter et kort bank. En dreng stikker hovedet ind og afleverer en hurtig besked om, at en af de andre elever følger efter ham. Bag ham er der højlydt snakken og en del uro.

Afbrydelsen får dog ikke Jacob Meden til at vakle i sætningerne, når han skal fortælle om sin baggrund og hvad han er gjort af i forhold til læring og om sine tanker om at drive skole for børn med særlige udfordringer.

”Hvis vi skal helt op på den høje hest, så er jeg rundet af Fri- og Efterskoleverdenens tanker og menneskesyn, og jeg er drevet af, hvordan vi sikrer at alle kan få mulighed for at blive en del af et forpligtende fællesskab og finde sin plads i samfundet,” siger han.

Jacob Meden er skolemenneske ind til benet, er gift og far til to døtre på henholdsvis 14 og 16 år. Familien bor på ”Vesterbro på landet,” i et stråtækt hus i en by, der på landkortet kaldes Lejre Stationsby uden for Roskilde. Før ledelsesgerningen bed af den frie tid var han særdeles aktiv roer, der også lagde en væsentlig del af fritiden i Dansk Forening for Rosport som underviser og træner.

Alle elever har en plads

Jacob Meden er fast i ordene, når han skal give et bud på, hvordan skolens succes skal måles.

”Det, jeg er mest optaget af, er at få hjulpet vores elever til at få skabt en forståelse for, hvad deres rolle og plads er i verden. Mange af vores elever har lært og har erfaringer med, at de ikke passer ind nogle steder. Det skal vi have lavet om på, for der er en plads til dem alle, vi skal bare finde hvor og hvad den er,” siger han og fortsætter:

”Projektskolen er en spændende skole, og det der virkelig er fagligt spændende her, er at være med til at finde de åbninger som vores elever kan bruge til at komme videre med deres liv. Hvis eleven synes, at det fedeste i verden vil være at blive lærling eller arbejde professionelt med gaming, så er det det vi skal hjælpe med. Det afgørende er at hjælper med at få skabt en trædesten til at komme videre i livet. Vi skal ikke være dommere over hvad der et godt voksenliv, men vi skal vise de veje, der er mulige at gå.”

Selvom det ikke er mange dage siden, at han trådte ind på skolelederkontoret for første gang, så er Jacob Meden ikke i tvivl om, at der nok skal blive mange sejre at fejre med eleverne.

”Vi skal hele tiden have elevernes små sejre for øje. Når vi skal måle om vi lykkes, så handler det også om, at vi får sat vores faglighed i spil, så vi lykkes med de ting vi gør. Men lige nu er jeg bare rigtig glad for at være landet, hvor jeg er. Jeg kan genkende fra den frie skoleverden, hvor vi har bare nogle andre og mere frie forudsætninger for at bedrive skole end man har i det kommunale system. Det vi gør, skal give mening for vores elever og i forhold til den verden vi har, og det har vi rammerne til at gøre. Det er den fleksibilitet, som jeg virkelig godt kan lide og som kommer alle til gode. Det trives jeg virkelig godt i,” siger han.

Privat er fleksibelt

Jacob har noget at hægte sin sammenligning mellem det private og det offentlige op på. I en periode var han ansat i Høje Taastrup skolevæsen, og selvom han slår fast, at det fungerede fint, så trives han bare bedre i et system, hvor fleksibiliteten er større og hvor hensynet til det politiske niveau, ikke er en konstant stopklods.

”Jeg har ingen problemer med, at vi er et privat tilbud, tværtimod. For mig er det vigtigste, at vi kan hjælpe vores elever. At være en privat virksomhed giver større handlemuligheder, og giver os mulighed for at handle ud fra et bestemt værdisyn, som jeg bakker helt op om. Det vigtige for mig, er, at vi får skabt rammerne for, at vi lykkes med det vi går og laver, og at der er en mening i tingene. Det vi skal sikre er, at der er både mening og effekt af det arbejde vi gør, og det ser jeg som en af mine største opgaver at sikre.”

Jacob Meden ved godt, at arbejdet som skoleleder kun kan lykkes, når det fungerer som et velfungerende samspil med skolens øvrige medarbejdere, hvor det vigtigste er at holde fast i de ting, der virker for eleverne.

”Alle vores børn har en deadline på skolen. Vi skal hele tiden have in mente, hvad der skal ske, når eleverne ikke skal være her på skolen længere. Lige så snart eleverne træder ind ad døren, så skal vi overveje, hvad der skal ske når de ikke er her længere. Vi skal hele tiden have for øje, hvad effekt vores arbejde har på elevernes fremtid. Det er her personalets faglighed kommer ind. Vi skal ikke bare være opbevaring. Vi kunne jo sagtens tage elever ind og aldrig udfordre dem, men det ville der jo ikke være megen udvikling i. Vi skal i stedet sikre, at de ting vi tilbyder, giver eleverne udviklingsmuligheder.”

Ledelse sneg sig stille ind

Jacob Meden er glad for at være skoleleder, men ledelsesvejen har aldrig været et forkromet karrierevalg, men en ting, der har sneget sig ind som en disciplin, der er blevet udøvet som både viceleder og skoleleder.

”Jeg søgte ikke ind på seminariet for at blive skoleleder, men de arbejdsopgaver jeg fik, har gjort at ledelse stille og roligt har sneget sig ind. Processen fra lærerfaget til ledelsesfaget har nærmest bevæget sig ind over som en usynlig proces, og i dag er lærergerningen gledet lidt i baggrunden i forhold til at skabe rammer og vilkår, så lærerne kan gøre det bedst muligt,” siger han og fortsætter:

”Det kræver noget andet at være ansat her hos os end på en almindelig Folkeskole, hvor det handler om klasserumsledelse af 28 elever. Jeg vil ikke sige, at det kræver en højere faglighed at være lærer på Projektskolen, men det kræver en bredere og dybere faglighed for at kunne invitere eleverne ind i læringsrummet.”