23 mar 2023

Succes med at blande forældre mellem skolerne på Leifsgade

De har fundet en ny spændende vej for forældregrupperne på Leifsgade. Her har psykologerne Maria Fuhrman, fra Karlsvognen, Kirsten Hylander, fra Pilen og Merete Nørøxe, fra Barometeret, haft stor succes med at lave tværgående forældregrupper mellem de forskellige skoler på samme matrikel.

Når der kun kommer meget få forældre til forældregrupperne, hvad gør man så?

På Leifsgade satte psykologgruppen sig sammen, og det kom der gode ideer ud af. Under overskriften ”forældrecafe,” har skolerne på Leifsgade over ni torsdagseftermiddage tilbudt forældre fra alle tre skoler at mødes, på tværs af deres børns diagnoser og behov, og det kom der gode ting ud af.

Forældrenes feedback var så positiv, at forløbet nu fortsætter.

Før det tværgående gruppeforløb blev udbudt skulle der findes en fællesnævner, hvilket blev løst efter brainstorm blandt skolernes dygtige psykologer.

Det overordnede tema blev : ”At være forælder til et barn med særlige behov,” samt muligheden for at skabe et netværk til andre forældre med lignende udfordringer på tværs af skolerne.

Modellen for møderne har været skåret over en genkendelig og stram skabelon, hvor hvert møde er startet med en icebreaker-øvelse, derefter et oplæg som f.eks.:

”Systemstress – om at være familie i systemet,” og ”De svære morgener – om skolevægring,” for så at slutte af med en fælles refleksion og netværksdannelse.

Hvert møde med alle tre psykologers deltagelse og naturligvis med en masse kræs i form af kager, kaffe, te og sodavand til ganen, som gerne skulle gøre det ekstra attraktivt at deltage.

Rammer de fleste

Som et led i Behandlingsskolernes rammeaftale med Københavns Kommune er der krav om kontinuerlige forældreforløb, og Kirsten Hylander, slår fast, at gruppeforløbet på tværs af matriklerne har været skabt på grund af behovet for at trække flere forældre til grupperne.

”Man skal jo tænke på, at spændet af unge på de tre skoler er stort. Det er lige fra kriminalitetstruede og udadreagerende unge til den lille angstfyldte pige fra Barometeret, og så deres forældre. Dem har vi skulle finde noget til som de kunne spejle sig i. Derfor har det givet mening at tage udgangspunkt i den forældreopgave de alle står over for med at være forældre til børn med særlige behov,” siger hun.

De tre psykologer har tidligere, hver for sig og sammen, afprøvet flere modeller for forældregrupper. Ofte har de taget udgangspunkt i klassisk psykoedukative aktiviteter, hvor forældrene har fået undervisning i autisme, ADHD eller andet, som psykologerne fandt godt for dem at vide.

”Men det forældrene i stadig højere grad efterlyste var fællesskabet med andre forældre og det at kunne bruge hinandens erfaringer. Derfor har vi også ændret formen, så forældrene i højere grad får tid til at udvikle og skabe netværk,” siger Maria Fuhrman.

Succes med forældregrupper

”Vi så et behov for at understøtte etablering af netværk blandt forældrene. Man kan sige, at gruppeforløbene er blevet til på baggrund af, at der ikke var ret mange, der deltog i vores gruppeforløb på de enkelte skoler,” siger hun.

På Barometeret har der været 27 elever indskrevet, men når ”bølgerne stod allerhøjest,” var der èn tilmeldt forælder til forældregrupperne, og derfor opstod gruppeforløbene som et forsøg på at løse et reelt problem.

Målet har været, at få flere forældre til at deltage i forældregrupperne, og målt på de indhøstede erfaringer, er der tale om en ubetinget succes.

Det første forløb har været gennemført, alle gange med oplægsholder og alle tre psykologer som moderatorer.

Derfor fortsætter forældregrupperne, foreløbig ind til sommerferien, mandage eftermiddage mellem klokken 14 – 15.30, og alle tre psykologer er begejstrede over, at de er lykkedes med at trække flere forældre end vanligt til gruppeforløbene.

Belært af det afholdte forløb er formen for fremtiden ændret en smule, så der fremover ikke vil være eksterne oplægsholdere, men til gengæld en større vægtning af netværk og erfaringsudveksling.

Icebreakere er nøglen til god start

Provokation kan være en god måde at bryde ”isen” på i en gruppe, og i praksis har det betydet, at grupperummet til tider har været inddelt i hver sin holdningsside, hvor det gav mest mening, når man kun måtte svare ja eller nej på udsagn som: ”alle børn skal sove klokken 20,” ”det er ok, at mit 10-årige barn drikker kaffe,” eller ”det er ok, at mit barn spiser aftensmad på værelset.”

Malertapen på gulvet var en anden icebreaker. Den symboliserede en linje, hvor de skulle stille sig i forhold til:

1: Hvor introvert/ekstrovert deres børn er.

2: Hvor introvert/ekstrovert de selv var som børn og 3: Hvor de selv er som voksne.

”Det har hele tiden handlet om at lave nogle aktiviteter, der fik forældrene til at røre sig lidt sammen, som fik dem til at grine og til at mingle på kryds og tværs. Vi har også arbejdet med associationslege, billedkort og på hvert bord havde vi lagt reflektionsspørgsmål. Efter nogle gange, så var det en fast gruppe, der kom. De havde lært hinanden at kende, rummet og formen var blevet tryg for dem, og det blev i det hele taget ret hyggeligt for dem. Flere begyndte at komme med strikketøj, og det er tydeligt, at det er blevet et rart sted for forældrene at være. Icebreak-øvelserne gav dem mulighed for at sætte ord på nogle af de hændelser som de andre forældre også kan relatere sig til. Det kunne for eksempel være skolevægring. Alle deres børn går jo i skole nu, men tidligere har de jo kæmpet med skolevægring,” siger Maria Fuhrman og fortsætter:

”I det hele taget har vi gennem gruppeforløbet fundet ud af, hvad der optager denne gruppe, og det er nogle af de emner, vi nu tager op i et opfølgende forløb, for  vi er nået til at tilrettelægge tingene efter forældreinteresseniveau. Her i foråret spurgte vi forældrene, hvilke emner de gerne vil have taget op, og de nævnte emner som OCD, tics, samarbejde med sagsbehandlere, så det vil være noget af det vi arbejder videre med.”

Inspiration til andre skoler

Antallet af gruppedeltagere har svinget mellem otte og 15, og kun to er mænd, så hvis de tre psykologer skal sige èt stort ønske højt, så er det flere mænd til grupperne.

Gruppeforløbene har givet megen læring og mange muligheder for spændende refleksioner i forhold til forældregruppen.

”Det kan i sig selv være healende at få det netværk man får i forældregrupperne, og jeg tror, at de fint erstatter de sociale arrangementer man har i Folkeskolen. For os har det også handlet om, at det ikke er så sjovt at have et gruppeforløb med to deltagere, og at vi på denne måde kan arbejde sammen, har været ubetinget godt. Jeg tror bestemt, at det her er en model, som man kan overføre til andre skoler, der også ligger på samme matrikler,” siger Kirsten Hylander og Merete Nørøxe supplerer:

”Flere af forældrene har udfordringer med at få det til at hænge logistisk sammen, så de kan komme til gruppeforløbene, selvom de egentlig har både behov og lyst. Derfor har det været en bevidst opgave at forsøge at afhjælpe praktiske barrierer, hvis muligt. Et eksempel er en forælder, der er alene med sin søn, og som havde rigtig svært ved at komme, fordi hendes søn ikke kunne være alene hjemme.”

Det fik psykologen til at sætte skub i at hjælpe drengen med at turde være alene hjemme, hvilket lykkedes.

En anden dreng blev altid hentet af sin mor på skolen, hvilket gjorde det vanskeligt for hende at nå eftermiddagsmøderne. Han blev hjulpet til først at kunne tage en taxa til i dag at være helt selvhjulpen, og sådan er der i forløbet flere gange poppet oplevelser op med elever, der har fået stimuleret en ekstra god udvikling, fordi der var et behov for at elevens forældre kunne deltage i gruppeforløbet.

Gamergruppe for de voksne

Forældrenes deltagelse i gruppeforløbet har også banet vejen for, at der har kunne drøftes mange særdeles personlige og svære emner, og det har krævet, at psykologerne har været aktive facilitatorer.

”En del af vores rolle har også været at sikre, at alle kommer til orde. Generelt synes jeg, at forældrene har været rigtig gode til at forholde sig nysgerrigt og alle er med i øvelserne. I det hele taget har de alle sammen i den grad taget ”ja-hatten” på, og det synes jeg er ret flot,” siger Merete Nørøxe.

Et af de forslag, der kan gå hen og blive et hit til fremtiden er et forældreforslag om, at få oprettet en gamergruppe for voksne. Ikke for at forældrene kan more sig på listige gamershops, men for at de kan linde lidt på døren til børnenes gamerverden, tale med og blive set som nogle der gider at sætte sig ind i den verden, der fylder hos en del børn.

I det hele taget er forældregrupperne blevet lidt af et reservoir, hvor psykologerne kan tanke viden om forældre i grupper.

”Vi har megatravlt i hverdagen, men vi har prioriteret, at vi alle tre var til stede i hele forløbet. Det har gjort det trygt for vores forældre at vide, at der altid var en psykolog fra deres skole. Det har også været godt for os, at vi hele tiden har kunne bruge hinanden. Og så har været et ret spændende forløb, der har udviklet sig fra en skal-opgave til en kan-opgave, som vi løser med stor glæde,” siger Kirsten Hylander.