06 nov 2023
Stor succes da tidligere elever mødtes til fest
Bakkerne med lækre pizzaer stod på snorlige rækker, sodavand, glade snakke, gensynsglæde og ikke mindst løfter om at det her skal fortsætte.
Behandlingsskolernes netværk af tidligere elever holdt lørdag festlig sammenkomst på Fyrtårnet i Vanløse, og de 20 deltagere havde en fantastisk aften i selskab med tidligere elevkolleger.
Netværket af tidligere elever blev etableret tidligere på året, og blandt deres aktiviteter er produktionen af en fantastisk film om deres netværk – https://www.youtube.com/watch?v=lQ8fKSsadAE – og nu en fest, hvor de tidligere elever fik anledning til at udveksle gode minder, men også give hinanden håndslag på, at de fortsat er der for hinanden.
Målet er at skabe et netværk, hvor de tidligere elever kan suge næring, få energi, fællesskaber og ikke mindst bibeholde relationer som blev skabt i en betydningsfuld ungdomstid.
Netværkets vigtigste opgaver er at skabe aktiviteter og netværk, der giver mening for vores tidligere elever, og når de mødes næste gang, er målet at aftale, hvad der skal ske af spændende aktiviteter til næste år.
På Behandlingsskolerne er vi stolte af vores elever, også dem, der har gået hos os, men nu er gået ud. Mange af vores elever har været på Behandlingsskolerne på et følsomt tidspunkt i deres liv, og derfor frydes vi ekstra når det går dem godt i voksenlivet.