09 mar 2018

Sansetoiletter

Hvad har indretning af skoletoiletter med behandlingsarbejde at gøre? De fleste ser måske ikke sammenhængen. Men når man arbejder med miljøterapi, som Behandlingsskolerne gør, kan der sagtens være en kobling.

For nogle børn, der lider af angst, kan en tur på toilettet være en angstfremkaldende oplevelse. Ofte er toiletter fyldt med klinker, som giver kold og klinisk akustisk resonans. Det forstørrer toilettets, egne og andres lyde. Rummene kan også for nogle virke små og nærmest klaustrofobiske. Det, ikke at kunne komme på toilettet i løbet af en skoledag, er en enorm tillægsbelastning for elever, der i forvejen er udfordrede.

Behandlingsskolerne afprøver derfor en form for oplevelsesorienterede ”sansetoiletter”. Målet er at skabe nogle miljøer på toiletterne, som har beroligende effekt, virker afledende og dermed distraherer barnets indre uro. Det skal ses om en del af den generelle miljøterapeutiske tilgang.

Miljøterapi ser organisationen og omgivelserne som terapeut. Behandlingen er defineret ved, at børnene befinder sig i et miljø, som er særligt tilrettelagt ud fra gruppens generelle behov og ud fra det enkelte barns særlige behov. Skoletoiletterne er på den måde ét rum i miljøterapien.

”Vi har forsøgt at skabe forskellige sanselige, anti-stressende og afledende miljøer, som indgår i behandlingen uden at barnet opdager det.”, siger Mads-Frederik Damgaard, grundlægger af og Forskningschef på Behandlingsskolerne.

 

Beroligende lyde

Skolen Kompasset er Behandlingsskolernes første skole, som har fået fire ”sansetoiletter” som en del af eksperimentet. Her er to af toiletter indrettet med lyde. Den ene har lyd af en nordisk morgenskov om efteråret, og den anden en stille havbred.

”Som en del af vores research har vi fået en række af børnene til at nærlytte forskellige lyde. Det har styret valget af og grebet på lydene. Helt konkret har det betydet, at vi delvist har renset lydbilledet for de lyse toner. Vi har bl.a. også sat pitchen i lydlandskabet ned og ændret i tempoet. Lyden opleves på den måde blandt børnene som beroligende og tryghedsskabende”, siger industriel designer Sylvia Holthen, som har ledet eksperimentet.

”Lydene udgør en slags dramaturgi, der har til hensigt at skabe lydlige omgivelser, der er rolige, men ikke kedelige. De skal underholde uden at overdramatisere.”, forsætter Sylvia.

 

Farver og perspektiv

De to andre toiletter, der indgår i eksperimentet, er malet efter teknikken opart. Teknikken påvirker det optiske synsbedrag og kan gøre, at små rum udvider sig. De føles dermed mindre klaustrofobiske og mere levende. Der er et manipulerende perspektiv, der vil have en spændende og afledende effekt på børnene. Den matte maling skaber en varm stemning og inviterer børnene ind i motivet.

”Det er vigtigt at designet og toiletterne ikke bare ren dekoration; vi ville skabe miljøer, hvor der sker noget bevægelse, som børnene kan interagere med.”, siger Sylvia Holthen.

”Jeg tror, vi har ramt noget, der kan gøre en forskel for en gruppe børn, der i forvejen har det svært. Toiletbesøg skal ikke være en tillægsbelastning. Vi glæder os derfor meget til at evaluere på eksperimentet, og vi håber naturligvis på, at vores research har peget os den rette vej”, siger Mads-Frederik Damgaard.

Toiletterne er lavet af industriel designer Sylvia Holthen i samarbejde med lyddesigner Lærke Sødring Nielsen og billedkunstner David Dellagi.