11 mar 2021
Sådan hjælper du en elev med skolevægring
Ny rapport fra foreningen Skole og Forældres forældrerådgivning viser, at folkeskolerne har svært ved at håndtere komplekse sager med skolevægring.
– På Behandlingsskolerne har vi stor erfaring med elever med skolevægring. De erfaringer er værdifulde i forhold til alle elever, der måtte opleve skolevægring – uanset om eleven har en psykiatrisk diagnose eller ej, siger Trine Juul Damgaard, der er specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri og leder af udredningsenheden på Behandlingsskolerne
Men hvornår er der egentlig tale om skolevægring? Og hvordan skal man gribe det an, når man vil hjælpe elever med skolevægring tilbage i skole?
Ifølge Trine Juul Damgaard taler man typisk om skolevægring, når der er tale om modstand mod eller vanskelighed ved at møde op og deltage i undervisningen eller skolens sociale liv. Modstanden er initieret og motiveret at barnet selv, og formålet er at undgå at komme i skole, fordi det for barnet opleves ubehageligt og svært. Ofte er skolevægring angstbaseret.
– Årsagerne til og omstændighederne omkring en elev, der vægrer sig ved at gå i skole, kan være meget forskellige. Derfor bør indsatsen altid afstemmes individuelt i forhold til den enkelte elev. Men der er en række aspekter, som man i alle tilfælde bør være opmærksom på, når man arbejder med at hjælpe den enkelte elev tilbage i skolen, forklarer Trine Juul Damgaard og beskriver særligt tre trin, som er afgørende:
1. Reager hurtigt, og find ud af, hvorfor barnet ikke vil i skole
De fleste børn er heldigvis glade for at gå i skole. Det skal altid tages alvorlig, hvis et barn udviser manglende lyst til at gå i skole. De første symptomer kommer ofte snigende i form af, at barnet klager over hovedpine eller mavepine og dermed får flere og flere sygedage. Hvis det sker, skal der gribes ind hurtigt både fra hjemmet og fra skolen. Det handler om at finde frem til årsagen til, at barnet ikke vil i skole, og hvad det er, barnet forsøger at undgå.
2. Tæt samarbejde mellem skole og forældre, hvor barnets stemme indgår
Et tæt samarbejde mellem skole og forældre er helt afgørende for at hjælpe barnet. Barnets forklaring på, hvorfor det ikke ønsker at gå i skole, skal tages alvorligt. Først derefter kan man lave en plan, som barnet også tror på og vil være med til.
3. Start med små skridt, og hav tålmodighed
Har et barn først udviklet skolefravær, kan det være en svær og langvarig proces at komme tilbage. Så vær tålmodig, støt op, og vær realistisk med forventninger til barnets deltagelse, så barnet skridt for skridt kan vende tilbage til skolen med succes. Vær opmærksom på, at der er stor risiko for tilbagefald, hvis støtten til barnet forsvinder, eller hvis man går for hurtigt frem.
Behandlingsskolerne underviser og behandler elever med blandt andet autisme, som synes mere udsatte ift. udvikling af skolevægring. Behandlingsskolerne modtager således løbende elever, der udover psykiske diagnoser har problemer med skolevægring, og har et særligt tilbud for elever med skolevægring.
Behandlingsskolerne har udarbejdet en praksismanual om autisme, angst og skolevægring og er udpeget som leverandør til Den nationale videns-og specialrådgivningsorganisation under Socialstyrelsen (VISO). Vi tilbyder specialpædagogisk rådgivning og psykiatrisk udredning for kommuner og fagpersoner over hele landet. Vi er godkendt specialrådgiver inden for autisme, opmærksomhedsforstyrrelse samt svære og komplekse psykiske vanskeligheder.