07 nov 2023

Marianelund er blevet datterens nye hjem

Kruset knasede under bilens dæk, da Michael og Pernille en formiddag for snart seks år siden kørte ned ad Marianelundsvej i Kvistgård.

Målet var at finde det bedste STU skoletilbud til deres dengang 18-årige datter Tine, og forventningerne var egentlig ikke særlig høje, for deres første ønske var en skole ved Utterslev Mose, som ikke lod sig gøre.

Tine lider af infantil autisme og mental retardering, som gør at hun fysisk i dag er 24 år, men mentalt omkring 2 år, så et almindeligt skoletilbud var ikke en mulighed.

Marianelund var et forslag fra deres hjemkommune, og Pernille erkender, at stemningen i bilen egentlig ikke var den bedste.

”Det var sådan lidt med en blandet fornemmelse at vi tog afsted, og vi tog kun til Marianelund for at høre om deres STU-tilbud. Men så kom vi igennem Gurre landsby og Gurrehus slotsruin og kørte ad grusvejen mod Marianelund. Jeg havde det sådan lidt: Nå, men her er da meget smukt. Vi deltog i mødet om STU-tilbuddet. Det lød ret godt, og da vi var på vej ud til bilen, fortalte lederen at de var ved at etablere et nyt botilbud, som hun gerne ville vise os. Vi fik en fin rundvisning i den charmerende gamle kro, hvor vi var oppe og se en af lejlighederne. Det var med gamle skæve vinduer, egentlig ret charmerende, og de havde jo både grise, geder og heste på Marianelund, hvilket virkede ret hyggeligt,” fortæller hun.

Faldt hurtigt til på Marianelund

Da familien var på vej hjem, sad de med en fornemmelse af at have været et sted, fyldt med dygtige medarbejdere og charmerende fysiske rammer.

”Egentlig var det slet ikke i vores tanker at Tine skulle flytte hjemmefra, men da vi havde set det her sted ude i skoven, kiggede vi på hinanden, og så ringede vi til Marianelund og sagde, at vi gerne ville have en plads til Tine. Det lykkedes egentlig ret hurtigt, for kommunen var ganske samarbejdsvillig, og efter tre til fire måneder var det hele på plads.”

I det hele taget gik tingene ret hurtigt, og snart havde Michael og Pernille fået lavet en indkøringsplan for deres datter, der blandt andet betød, at forældrene boede sammen med Tine de første måneder på Marianelund, hvor de overnattede på en sovesofa i hendes lejlighed.

”Hen over sommerferien var vi på Marianelund i en masse mindre sekvenser, hvor vi gjorde hendes lejlighed klar, og så fik vi lavet en indkøringsplan på et års tid. Efter nogle måneder var personalet ikke i tvivl om, at det var en lidt vel lang plan, så processen blev speedet op, og i løbet af et halvt år var Tine flyttet ind og stort set faldet til. Og så var vi der, hvor vi også er i dag, hvor Tine er hjemme   i løbet af weekenderne og altid en gang om ugen, og ellers er Marianelund nu hendes hjem. Hun har boet der i seks år, og både hun og vi som familie, er enormt glade for Marianelund.”

Michael er heller ikke i tvivl om, at deres datter bor det helt rigtige sted.

”Tine har nu boet der i seks år, og hun er enormt glad for det. Udover nogle gode fysiske rammer, så har vi kun mødt virkelig mange dygtige og engagerede medarbejdere, som gør en kæmpe forskel,” siger han.

De fortæller samstemmende om et bosted, hvor kommunikationen om deres datters ve og vel er i top, men hvor de godt kunne tænke sig lidt mere information om de ting, der sker på bostedet. Det kunne være ændringer i fysiske rammer, nyansættelser eller når der kommer nye dyr til.

”Det er egentlig småting, men vi har jo ikke et barn, der af sig selv kan fortælle, hvad der sker, og så kunne det bare være rart at vide, når der sker ændringer på Marianelund,” siger Pernille.

Nu er det hendes hjem

Familien mærker det tydeligt. Tine har fundet sig godt til rette på Marianelund, og drømmen er, at det kan være hendes hjem i virkelig mange år.

”Personalet omkring vores datter er virkelig engagerede og dygtige, og hun er meget glad for at bo der. Som en del af hendes udvikling, har hun haft en periode, hvor hun har haft det rigtig svært, og der har det været tydeligt, at hun synes det var rarere at være hjemme på Marianelund end herhjemme, ” siger Pernille og fortsætter:

”Udover at det er dejligt for os som forældre at vide, at vores datter har det godt, så er det også en fantastisk ting for hendes to søskende. Den dag vi stiller træskoene, så er det jo dem, der arver det at skulle tage sig af Tine, og der er det bare en stor lettelse på familieniveau, at vi ved at hun har virkelig gode rammer og livsvilkår, der hvor hun bor.”