Hunden hjalp sønnen tilbage i skole

En vennesæl golden retriever blev årsagen til, at Mettes søn fik mod på at gå i skole igen. Med hjælp fra hunden, blev Behandlingsskolerne det sted, hvor troen på tilværelsen som skoleelev vendte tilbage.

Mettes 12-årige søn er blevet glad for at gå i skole, og en hund var stærkt medvirkende årsag.

En sætning, der indeholder en langt dybere og længere historie end blot det gode budskab.

Allerede før sønnen skulle begynde i skole, vidste hans forældre, at det ville blive svært, måske endda umuligt for sønnen at klare sig i Folkeskolen. I 0.klasse gik det nogenlunde. Kravene var så få, at den psykisk sårbare dreng kunne håndtere dem.

Men allerede da han kom i 1.klasse gik det galt – helt galt. Han kunne slet ikke rumme almenskolens rammer, og hans skoledag blev èn lang række af konflikter og nederlag.

Efter blot et par måneder som næsten helt ny skoledreng, gav skolen op. I en alder af syv år blev han smidt ud af almenskolen og henvist til enkeltundervisning i sin SFO.

Efter et længere udredningsforløb fik han en psykiatrisk diagnose, undervisningen blev lagt i dels en kommunal familieskole og dels et 1-1 forløb, mens der herskede usikkerhed om hans skole-fremtid.

En venlig boble over familien

Et mærkværdigt virvar af forskellige tiltag, beskriver Mette de måneder, hvor alt omkring hendes søn var uafklaret.

”Der blev afprøvet en masse ting, men intet af det havde en fremtid. Det var megafrustrerende, at vi konstant var i venteposition,” siger Mette.

Ved skolestarten i 2019 fik sønnen bevilget en plads på Behandlingsskolerne, og fra den dag oplevede hun, at det var som om, der blev sænket en venlig boble ned over hendes og familiens liv.

”Min mand havde på det tidspunkt en datter, der også gik på Behandlingsskolerne. Det gjorde, at jeg havde et billede af, hvad det ville sige at gå på en af skolerne, og jeg følte egentlig en befrielse, fordi det gav en masse tryghed at vide, at han nu skulle begynde der. Når man har et barn på Behandlingsskolerne, så er det som om familien bliver hegnet ind på en positiv måde. Lige pludselig har man for eksempel nogle at ringe til, når ens søn har det rigtig svært. Der er altid nogle fagprofessionelle at sparre med, som ofte kan give andre vinkler og indspark, end man selv kan se i situationen,” siger hun.

Hunden, der fik så stor betydning

Mettes søn havde, sin unge alder til trods, voldsomt negative erfaringer med at gå i skole, så motivationen for at skulle begynde på Behandlingsskolerne var ikke stor i starten.

Men, da han blev klar over, at der var en hund på skolen, blev modstand vendt til forventning.

Faste gåture og mulighed for jævnligt at få styr på følelserne ved at ae hundens bløde pels, har givet ham ro og overskud til at lukke skolen ind i hans indre system, og hans mor er svært begejstret for, at skolens lærere og pædagoger har kunne nå hendes søn ekstra godt gennem hundens tilstedeværelse.

”Fra starten var det tydeligt, at Behandlingsskolerne var det rigtige tilbud for min søn. Han fik en blid opstart med et par timer et par dage om ugen, så han lige kunne vænne sig til skolen og lærerne. Og så var der det med hunden. Den har virkelig skabt ro og givet ham en tryghed, der gjorde, at han havde lyst til at gå i skole hver eneste dag,” siger hun.

Nu, tre et halvt år senere, går han gerne i skole, også uden at have behandlingshunden at se frem til. Men han har stadig mulighed for at gå en tur med den i løbet af skoledagen, og i det hele taget har hundens tilstedeværelse fyldt meget i sønnens liv.

”Hunden er et ret godt ”værktøj,” som personalet har brugt meget dygtigt. På et tidspunkt var den blevet syg efter at have spist noget, den ikke kunne tåle, og det gav min søn mange bekymringer. Til gengæld var gensynsglæden enorm, da den igen var frisk,” siger hun og fortsætter:

”Hunden har været et kæmpe drivmiddel til at få min søn til at blive glad for at gå i skole. Han havde mildt sagt ikke store forventninger til et nyt skoletilbud, men efter kort tid, så lavede han perleplader og malerier med hunden som motiv. Det var den, der fik hans parader og modstand til at sænke sig så hurtigt. Samtidig har vi oplevet nogle lærere, socialrådgiver, pædagoger og psykologer, der har været supergode til at se ham, som den dreng han er, og med de behov han har.”

En masse med menneskeligt

Mette lægger ikke skjul på, at Behandlingsskolerne har været det helt rigtige sted for hendes søn, og hun roser særligt det personale hun har mødt, for at se deres familie som en helhed.

”Vi har altid kunne få hjælp, også som familie, for det er tydeligt, at Behandlingsskolerne betragter os som en helhed. Hvis vores søn ikke trives herhjemme, så får det jo indflydelse på hans skoledag, og det er de rigtige gode til at se og hjælpe med på skolen,” siger hun.

Mettes søn går nu i 5.klasse, og det går godt, men fremtidens usikkerhed giver stadig lidt nervøse kriller i maven hos hans mor.

”Det er selvfølgelig vigtigt, at han på et tidspunkt kommer videre i skolesystemet. Men, jeg må indrømme, at bekymringerne for fremtiden ånder os lidt i nakken. Uanset hvad, så er det tydeligt, at han, udover skolemæssige forbedringer, også har fået en masse med rent menneskeligt fra Behandlingsskolerne, så det er jeg rigtig glad for,” siger hun.