Hunde kan gøre en stor forskel i terapeutisk behandling

Der ses i disse år en stigning i brug af dyr som terapeutisk redskab til mennesker med fysiske og psykiske lidelser. På Behandlingsskolerne er anvendelsen af hunde en integreret del af relations- og behandlingsarbejdet med børn og unge, der har psykiatriske diagnoser.

 

– Vi begyndte at anvende dyr i vores arbejde med børn og unge tilbage i 2006. Det startede ud fra vores oplevelse af, at samvær og samspil imellem dyr og mennesker kan noget særligt – og en nysgerrighed efter at udforske potentialet inden for området med små skridt ad gangen, fortæller Trine Juul Damgaard, der er specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri på Behandlingsskolerne.

 

I dag har skolerne indgående erfaring, der bekræfter, at samvær og interaktion med dyr på flere måder har en positiv indflydelse på elever med særlige behov. Dyrene anvendes både i forbindelse med daglige aktiviteter og i forbindelse med behandling. Især hunde anvendes på Behandlingsskolerne – men også kaniner, heste og andre landbrugsdyr inddrages.

 

Hunde beroliger og trøster
Dyr har en beroligende effekt. Samværet med dyr opleves for de fleste behageligt, og det har i sig selv en effekt som belønning. Og det kan virke beroligende for sanseapparatet og følelserne at ae og kramme en hund, når den er rolig. Det betyder, at hunde og andre pelsdyr med fordel kan bruges, når børn skal beroliges eller trøstes.

 

Dyr afleder og giver et fælles fokuspunkt
Derudover kan dyr aflede barnets opmærksomhed fra en negativ stimulus. Hvis et barn fx har svært ved at være i terapi, kan en hund eller et andet dyr i rummet være et naturligt fælles fokuspunkt og samtaleemne. Man kan også sammen gå en tur med en hund, hvor man kan tale om hunden og om alt muligt andet – og med tiden også om svære ting. Derved vil hunden fungere som katalysator, der som led i senere terapeutiske samtaler hjælper med at opbygge en relation mellem barnet og den voksne.

 

Relationen til en hund motiverer og giver selvtillid
Samvær mellem en hund og et barn fører ofte til en social tilknytning. Hunde opsøger kontakt og viser en tydelig interesse og umiddelbar gensynsglæde. Barnet føler sig vellidt, og det bidrager til at opbygge barnets selvtillid. Samtidig kan glæden til samværet med dyret være det, der motiverer barnet til at møde op i skolen. Og hvis barnet derudover får konkrete opgaver eller pligter i forhold til dyret, styrker det barnets følelse af at være en omsorgsperson, at være ansvarlig og oplevelsen af at gøre en forskel.

Hunde er tydelige i deres kropssprog, og derfor egner de sig særligt godt til børn med autisme og andre kommunikationsvanskeligheder.

 

Integration i undervisningen
Når der er skabt en interesse for dyr hos barnet, kan denne interesse med fordel også integreres i undervisningen for at styrke den oplevede relevans for barnet. Det kan være en opgave at opsøge viden om dyret i forbindelse med at barnet skal holde oplæg. I matematik kan der beregnes mængder af foder, vægt eller forskellige omkostninger. Og i fag som biologi og historie kan forhold og historie omkring dyret være løftestang for læring om relevante emner.

 

Sådan kommer du i gang

  • Vurdér, om der skal anskaffes dyr til skolen, eller om personalet evt. kan medbringe egnede hunde eller andre dyr.
  • Vær opmærksom på kun at igangsætte en relation mellem barnet og hunden, hvis relationen kan vedligeholdes.
  • Dyr kan, ligesom børn, have brug for pausetid og fridage. Læg derfor et skema for, hvor meget aktivitet dyret kan klare, og hvor mange forskellige børn der er tilknyttet.
  • Vær opmærksom på eventuelle allergier, religion eller andre forhold, der skal tages højde for i elevers eller medarbejderes kontakt med dyr.
  • Sørg for, at det altid er en voksen, der har opsyn med dyret og tager ansvar for dyrets velbefindende.