Graffiti hjælper god læring på gled

Mystisk, spændende og en væsentlig snert af undergrund. Sådan lyder en del af fortællingen om graffitiens udbredelse.

Men graffiti kan så meget mere end at være hætteklædte fyre, der i nattens mulm og mørke sniger sig ud og sprayer på toge eller bygninger, og på Polaris Frederiksberg er de gået i gang med en hel uges intenst arbejde med graffiti som udtryksform, men også som en anderledes og mere taktil måde at lære på.

Lærer Carolina Kankelborg er ansvarlig for projektet, hvor alle skolens knap 30 elever har sat gang i en uge i graffitiens tegn.

”Vores elever er utrolig kreative. Nogle spiller musik, nogle digter, nogle skriver lyrik, andre hækler eller kommer i miljøer, hvor graffiti er en udbredt udtryksform. Igennem en længere periode har de efterspurgt et kreativt projekt, og en del af dem er optaget af graffiti som udtryk for en slags undergrundkunst, som de kan identificere sig med, fordi flere af dem selv føler sig lidt uden for normen i samfundet”, siger hun.

Boglige fag gøres æstetiske

Eleverne på Polaris er fantastisk dygtige til at udtrykke sig kreativt, og som lærer, ser Carolina det som en oplagt mulighed for at gøre også den boglige undervisning mere fysisk og æstetisk betonet.

”Når eleverne får mulighed for at udtrykke sig kreativt, så bliver deres læringsprocesser anderledes, og det er tydeligt, at de lærer mere når vi arbejder fysisk med tingene. Som lærergruppe har vi et stort fokus på, hvordan vi kan didaktiserer vores aktiviteter, så de favner flest elever. Vi har for eksempel lavet små projekter, hvor eleverne skulle tegne, hvordan de oplevede et digt. Det gav dem mulighed for en anderledes opdagelsesrejse, hvor der kom et kreativt produkt som de kunne vise frem,” siger hun.

Skole er ikke kun skole

Arbejdet med graffiti kunst er guidet af en ekstern underviser, der har erfaring med NGO arbejde og samtidig er arkitekt af uddannelse, og som har et eminent tag på unge mennesker med lidt vilde gener. Carolina fortæller, at eleverne er tydeligt interesserede i, hvad de andre, på tværs af klasser, finder på af fede streger, tags eller kunstneriske udtryksformer. Noget, der har åbnet for sociale relationer på tværs.

”I lærergruppen er vi optaget af, hvordan vi kan skabe kreative processer, hvor skole ikke bare er skole. En gang imellem er der en vis mangel på fordybelse i de boglige fag, mens fordybelsesprocesserne sker mere gelinde i de æstetiske fag. Vi er optaget af, hvordan vi kan arbejde med fag som dansk og matematik, så de bliver mere praksisfaglige. Det kan man for eksempel gøre, når man analyserer billeder ved selv at skabe billeder. Vores elever er ekstremt dygtige, men har nogle gange svært ved at sætte fagbegreber på tingene. Derfor virker det så meget bedre, når de for eksempel maler og siger, at farverne klæder hinanden, og vi kan få talt om, hvad det vil sige, at farverne komplimenterer hinanden eller om kompositionsstrukturer som det gyldne snit. Graffitiprojektet startede vi med i engelsktimerne, hvor eleverne blandt andet har set film om graffitikulturen, og så har alle eleverne været på en fælles studietur på Bolsjefabrikken på Ragnhildgade. Det var vi ret stolte af, og det fungerede super godt,” siger hun.

I løbet af ugen bliver der sat ”strøm” på graffitien på skolen, hvor der bliver aktiviteter både for de elever, der har behov for at gå og nusse med detaljer og for dem med de store armbevægelser, hvor der er behov for en mere kropslig tilgang til spraymaling i skolegården.

Carolina fortæller, at graffitiprojektet er en læringsproces for hele skolen, og hun håber, at det kan fungere som inspiration til andre skoler, der ønsker at arbejde med læring på anderledes måder.