08 okt 2020

De facto nationalisering vil ramme vores mest udsatte børn og unge

Nedenfor bringer vi et brev som Behandlingsskolerne i denne uge sendte til Folketingets medlemmer i forbindelse med Social- og Indenrigsminister Astrid Krags nylige udmeldinger i pressen.

 

Kære folketingsmedlem,

Social- og Indenrigsminister Astrid Krag er ved at udarbejde et lovforslag der beskrives ved at private dagbehandlingsskoler samt botilbud til børn- unge skal oprettes og drives som selvejende institutioner, med henblik på, at det ikke skal være muligt trække overskud ud til ejerne samt et øget tilsyn med økonomien.

I forbindelse med præsentation af forslaget har debatten desværre i høj grad haft fokus på økonomi og desværre knap så meget på lovforslagets konsekvenser for de tusindvis af børn og unge, som i dag har glæde af et specialiseret tilbud fra de mange nuværende private leverandører på områder.

Behandlingsskolerne er Danmarks største aktør med 16 dagbehandlingsskoler der arbejder med børn som har diagnoser som ADHD, angst, OCD, Tourette, autisme, skizofreni, personlighedsforstyrrelser, skolevægring gennem flere år m.m. Herudover to klasser med børn der er transkønnet.

En sund økonomi er forudsætning for, at Behandlingsskolerne kan være en stabil, professionel og et fagligt velfunderet behandlingstilbud, men lad mig – for god ordens skyld understrege – at etablering af Behandlingsskolernes i 2003 skete med det klare formål at hjælpe vores mest udsatte børn og unge. Den ambition stræber vi efter hver dag. Glædeligvis har vi dokumentation for, at vi i høj grad lykkes med at hjælpe rigtig mange udsatte børn og unge til et værdifuldt og selvforsørgende voksenliv.

Ifølge VIVE’ s undersøgelse af området i 2018 bestod 81 % af vores elever en 9. klasses afgangseksamen, hvor kun 16 % af eleverne fra andre daghandlingsskoler og specialklasser bestod samme afgangseksamen. En andel af disse elever er anbragt på forskellige bo og behandlingssteder, og anses derfor i endnu flere sammenhænge som udsatte. På trods heraf får eleverne flotte resultater. Enkelte af vores elever er begyndt på gymnasium med mentor ordning, andre i HF- enkeltfag samt diverse professionsuddannelser mv.  Herudover skal det nævnes, at Behandlingsskolerne i begyndelsen af 2020 blev udvalgt af Socialministeriet som samarbejdspartner / rådgiver på tre diagnose områder inden for VISO-samarbejdet.

 

Fakta er, at vi bedst hjælper vores udsatte børn og unge i et tæt samarbejde mellem offentlige og private virksomheder. På samme måde som en lang række andre vigtige samfundsopgaver allerede i dag løses gennem konstruktivt, tillidsfuldt og fagligt velfunderet i samarbejde mellem offentlige og private virksomheder. Det gælder inden for plejesektoren, privatskoler, privathospitaler, praktiserende læger, fysioterapeuter m.v. – og inden for dag- og specialtilbud til udsatte børn og unge. Alle sammen områder der i dag er kendetegnet ved at have private leverandører som – forhåbentlig – kan skabe et overskud så både stat, regioner og kommuner er sikret en stabil leverandør.

 

Mange af vores børn har allerede fra en tidlig alder haft det svært både i skolesystemet og i deres familier. Det er børn der er blevet sendt fra det ene behandlingstilbud til det andet. Børn der har en grundoplevelse af ikke at høre til, ikke blive forstået og som føler, at ingen forholder sig til deres grundlæggende problemstillinger, som man som familie og barn oplever at have behov for.

Vi er enige i, at et ublu økonomisk overskud ikke hører hjemme nogen steder, men det er også vigtig for os at gøre opmærksom på, at private virksomheder ifølge EU’s udbudsregler, skal kunne præstere et overskud på 5 % af sin indtjening for at kunne byde ind og levere på en opgave. Dette for at have en økonomisk ballast, så et tilbud ikke lukker på grund af dårlig økonomi kort efter udbuddets tildeling.

 

Derfor er Behandlingsskolerne også bekymrede for de konsekvenser som en de facto nationalisering af det private marked for sociale tilbud vil medføre. Først og fremmest for de mange børn og unge, som i dag benytter private behandlingstilbud, som dagligt leverer høj kvalitet, der gør en positiv forskel for udsatte børn og unge. Men forslaget fra social- og indenrigsministeren skaber også fundamental usikkerhed om vilkårene for alle private aktørers etablering af egen virksomhed. Gennemføres forslaget om, at private dagbehandlingsskoler samt botilbud til børn- unge skal oprettes og drives som selvejende institutioner, vil det skabe usikkerhed på hele området. Usikkerhed som vil ramme Behandlingsskolerne og andre private tilbud, der med kort varsel rammes af usikkerhed om fortsat drift, da hele fundamentet for virksomhederne bliver sat på spil. Men endnu værre skaber det i høj grad usikkerhed og bekymringer blandt udsatte børn og unge samt deres forældre, der – hvis forslaget gennemføres i sin nuværende form – ikke vil kunne få den specialiserede og målrettede indsats, som er helt afgørende for, at de kan få et værdifuldt og selvforsørgende voksenliv.

Som alle andre private virksomheder vurderer vi løbende om der er økonomisk råderum til at trække overskud ud af virksomheden. For Behandlingsskolerne er det kun sket én gang på knap 20 år. Alle andre år har vi vurderet, at det gav bedre mening at bruge overskuddet på:

• Faglig udvikling. Vi har prioriteret at investere i at uddanne vores personale, så medarbejderne hele tiden er de absolut bedste. Faglig udvikling, der er afgørende for, at vi kan hjælpe vores udsatte børn og unge, og som ofte betyder langvarige uddannelsesforløb, der strækker sig over flere år.
• Etablere flere skoler så vi kan hjælpe flere børn. Det koster penge at vokse og når Behandlingsskolerne etablerer et nyt tilbud eller skole ved vi godt, at vi har et underskud de første år. Men vi træffer et aktivt valg om at hjælpe flere børn.
• Opbygning af økonomisk ballast der gør, at vi hurtigt kan hjælpe den enkelte elev eller familie med en individualiseret og specialiseret tilgang.
• Tiltrækning af de bedste medarbejdere og sikre at udsving i det indskrevne antal børn ikke kræver løbende tilpasning i antallet af medarbejdere.
• Muligheden for at udvikle og forske i nye koncepter og metoder til at hjælpe vores børn med at få et bedre liv.

I offentligt regi findes der fantastisk mange medarbejdere, som gør et unikt stykke arbejde hver dag. Men mange gange mangler muligheden for at sætte barnet i centrum, og derfor gør vi det på Behandlingsskolerne hver dag. Vi er holistiske og ser derfor barnet og familien som en helhed. Vores, såvel som flere af vores konkurrenters, faglige niveau er så højt, at vi sikrer, at arbejdet med børn og unge bliver løst for kommunerne.  Det er derfor ærgerligt, at ministeren ikke ser den værdi, kommunerne får af den offentlig-private samarbejdsaftale som de har indgået med private leverandører.

Slutteligt kan vi konkludere, at lovforslaget fra et ejerperspektiv bl.a. betyder følgende:

• Det er ikke længere attraktivt at udvide og etablere flere skoler.
• Vi skal selv bære risikoen hvis vi træffer de forkerte økonomiske beslutninger, men må ikke blive belønnet hvis vi evner at drive professionel, anstændig virksomhed med høj faglighed.

Vi håber, at ovenstående har givet et indblik i Behandlingsskolernes formål og resultater og ikke mindst givet et mere nuanceret syn på, at det både er muligt at hjælpe udsatte børn og unge samtidig med, at man driver en overskudsgivende virksomhed efter ordentlige og anstændige principper.

Med venlig hilsen

 

Trine Damgaard

Adm. direktør

Behandlingsskolerne

Linde Alle 53

2720 Vanløse

Mobil: 42608282