Alle skal føle sig velkomne på Behandlingsskolerne

Der skal være plads til alle på behandlingsskolerne. Naturligvis også til de elever, der identificerer sig med andet en deres biologiske køn.

Derfor har skolernes elevrådsrepræsentanter besluttet at udskrive en konkurrence for at få et logo, der kan bruges til kønsneutrale toiletter på skolerne.

Konkurrencen er nu slut og det flotteste logo er kåret. Meningen er at logoet skal være synligt ved hovedindgangene på forskellige skoler og selvfølgelig ved udvalgte toiletter, for på den måde tydeligt at vise, at alle børn kan føle sig velkomne på Behandlingsskolerne.