03 maj 2023

Aldrig i tvivl om at Polaris var det rette sted

Igennem to år har Solvei haft sin daglige gang på Polaris Frederiksberg. Som mor til en af skolens elever har hun på tætteste hold oplevet skolens hverdag, og selvom hun kan pege på ting, der kan forbedres, så er hun imponeret over medarbejdernes indsats.

Mødregruppen kalder Solvei de forælder, der hver dag mødes i et lokale lige over 10.klasse på Polaris Frederiksberg. Deres primære ærinde er bare at være til stede, så deres børn trygt kan møde i skole. Et godt sted at være.

Ikke fordi forældrene ikke har andet at lave, men fordi det er nødvendigt for at deres børn kan få den fornødne tryghed til at komme afsted hver morgen.

Solveis fortælling er en fortælling om en søn, der har en helt almindelig skolegang i en dansk folkeskole bag sig indtil han blev 13 år, og gik i 7.klasse, hvor han væltede psykisk.

Ikke væltet som træt af at gå i skole eller med en ungdomsdepression, men fuldstændig slået til jorden uden mulighed for at rejse sig af egen hjælp.

Med god grund viste det sig senere, da han kom igennem et udredningsforløb i psykiatrien.

Her fik han en alvorlig psykiatrisk diagnose, og selvom det helt naturligt rystede familien, så satte det også gang i et offentligt system, der længe havde svært ved at sætte hendes søn på en formel, så de kunne håndtere det.

Vejen til guldægget åbnede sig

Solvei er uddannet lærer, har arbejdet som underviser på VUC og har i tillæg en diplomuddannelse i vejledning, så hun ved, hvad der skal til for at få et ungt menneske sikkert igennem uddannelsessystemet, men at finde den rigtige vej for sin søn krævede hjælp.

Mange forældre med børn på Behandlingsskolerne har fortællinger om årelang kamp for at få den rette hjælp til deres børn, men ikke Solvei. Selvom hendes søns historie er skrevet på en trist baggrund, så er der også sprækker af håb og god hjælp.

”Min søn har ikke lidt af skolevægring, og da først psykiatrien havde været inde over og anbefalede Polaris til ham, så åbnede guldægget sig hurtigt. Han fik tilkendt en plads på Polaris og fik her en 1:1,5 ordning, hvor hans pædagog havde til opgave at hjælpe ham i løbet af skoledagen. Min søn gik i skole, og for at eksponere ham for omverdenen, supplerede pædagogen med mere udadvendte aktiviteter som kunne være ture til Planetariet, ud for at spille squash eller et par timer i Fields. Alt sammen for at min søn kunne blive mere tryg og for at hjælpe ham med at blive mere selvstændig,” siger hun og fortsætter:

”Det var uden tvivl den indsats, der gjorde, at pædagogen senere kunne hjælpe min søn i gang med skolen. I det hele taget har det har været en fantastisk god ordning, og jeg er ikke i tvivl om, at det er den indsats, der har gjort at min søn nu er i stand til at gå i skole med fuldt skema, og ikke mindst, at han nu kan klare at tage Folkeskolens afgangsprøver.”

Solvei har igennem årene været i tvivl om mange ting omkring sin søn, men aldrig om Polaris var det rigtige sted for ham.

Solvei har ikke arbejdet siden 2021, og hun har fået tilkendt tabt arbejdsfortjeneste. Noget, der har givet ro på og mulighed for at opfylde sønnens behov for hendes tilstedeværelse på skolematriklen, også i løbet af skoledagen.

Roser lærernes indstilling

Solveis søn skal næste skoleår fortsætte i 10.klasse på Polaris, og selvom hans fremtid stadig bærer på elementer af usikkerhed, så er hun sikker på, at det nok skal gå.

Når hun skal sætte ord på, hvad der har fungeret for hendes søn, er ordene ikke svære at finde frem.

Lærerne og pædagogerne på Polaris kan noget helt særligt.

”De har formået at skabe ro omkring min søn, de har sørget for, at der kun er de krav han kan håndtere. I det hele taget har de evnet at skabe en stemning af, at alt kan lade sig gøre, når det er til min søns bedste. Der er mere overordnede ting på skolen, som jeg gerne så lavet om, men de lærere og pædagoger, der har været omkring min søn, de har været fantastiske. Det har været tydeligt for mig, at personalet er enormt omstillingsparate, ikke tager noget for givet og at de evner og er villige til at gå rigtig, rigtig langt for denne her unge mand,” siger hun og fortsætter:

”Jeg har følt, at hele personalet har været interesseret i at arbejde for min søns bedste. Da der på et tidspunkt blev arrangeret et møde, hvor den psykiatriske afdeling, der følger ham, ville komme og fortælle hans tætte kontaktpersoner om hans unikke udfordringer, så blev det lavet om til en teameftermiddag, for alle var interesseret i at lære noget, og i, at blive klogere på, at gøre det bedste for min søn.”

Solveis søn har lidt af voldsomme vrangforestillinger, hvilket blandt andet har betydet, at han ikke var i stand til eller turde bruge en computer. Noget, som Solvei har insisteret på, at han skal til den igangværende skriftlige eksamen.

Sådan er det blevet, og for at støtte ham i, at det er trygt at bruge computeren, har han sin faste pædagog med til eksamen.

”Hun er hans tryghed, og det er hende, der gør, at han tør prøve. Det har fungeret virkelig godt med hendes hjælp. I det hele taget, så har personalet på Polaris formået at gøre, at jeg føler mig hørt, også selvom jeg måske en gang imellem kan være hende den brølende løvemor, der siger det, når der er noget som jeg ikke er enig i eller tilfreds med, ”siger hun.