UDREDNINGSENHED

I vores udredningsenhed tilbyder vi udredning af de elever, som har brug for en forstærket indsats omkring udredning for eventuelle psykiatriske diagnoser. Vi tilbyder ofte udredning, hvis en elev ikke tidligere er udredt, eller hvis der er behov for en supplerende udredning eller revurdering.

Det er vores fastansatte specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri, der gennemfører udredningerne i tæt samarbejde med vores børne- og ungdomspsykiatere. Vi sætter aldrig en udredning i gang, før det er aftalt med forældrene og sagsbehandleren.

Fordelen ved interne udredninger er, at de giver os mulighed for at inddrage observationer fx ved undervisning, ved miljøterapeutiske aktiviteter, under transport og under måltider. Og vores tætte samarbejde med vores pædagogiske personale betyder, at vi har nem adgang til supplerende viden om elevens hverdag og udfordringer. Det sikrer en hurtig og effektiv indsats.

Vi målretter vores behandling og pædagogik til den enkelte elev på baggrund af de udredninger, som er foretaget enten internt af os eller af eksterne børnepsykiatriske afdelinger.

priscilla-du-preez-F9DFuJoS9EU-unsplash

Kontakt Behandlingscenteret

Søs Føhns Bredahl
Chef for behandlingscenteret
Tlf.: 51 50 13 87
Mail: sosf@behandlingsskolerne.dk