Pressearkiv

Pressen er velkommen til at kontakte os på: presse@behandlingsskolerne.dk

4. november 2018 – Unge med særlige behov fra Stenløse-skole fik sølv i e-sport-turnering

Link til artikel | Skrevet af Lokalavisen Egedal


Elever fra dagbehandlingsskolen Chrysalis Stenløse opnåede fornem placering ved stor turnering i København

Elever fra dagbehandlingsskolen Chrysalis Stenløse deltog i fredags i Behandlingsskolernes årlige e-sport-turnering.

I alt 40 unge med særlige behov dystede i årets konkurrence, hvor også andre københavnske dagbehandlingsskoler var inviteret.

Dagbehandlingsskolen Fyrtårnet i Vanløse vandt guld ved dette års turnering, mens Polaris & Chrysalis Stenløse tog sølvet, mens Skolen Ved Sorte Hest fik bronze.

”I år var over 40 unge med i turneringen, som var en kæmpe succes – både fagligt og socialt,” fortæller Signe Flindt, som er skolechef på Behandlingsskolerne.

”Turneringen sætter fokus på fællesskab, venskab og socialisering, og de unge havde en fantastisk dag.

Hos Behandlingsskolerne arbejder man psykologfagligt med de elever, som folkeskolen eller specialskoler ikke har mulighed for at hjælpe. Og indsatsen virker både på den korte og den lange bane, viser en nylig rapport fra Det Nationale Forsknings- og analysecenter for velfærd (VIVE).

Ifølge rapporten formår Behandlingsskolerne nemlig i højere grad end andre special- og dagbehandlingsskoler at få børn og unge med særlige behov til at gennemføre en ungdomsuddannelse og senere hen komme ud på arbejdsmarkedet.
 

Skaber sjove oplevelser

”Et arrangement, som denne e-sport-turnering, er medvirkende til at skabe sjove oplevelser, som eleverne har sammen,” fortæller Signe Flindt.

Men det hele er ikke bare for sjov. For e-sportsturneringen var kulminationen på et undervisningsforløb i engelsk og matematik, som har taget udgangspunkt i elevernes interesse for e–sport.

”For at lykkes som hold skal eleverne samarbejde, give plads til hinanden og være del af et fællesskab. Det kan være svært for vores elever, men det lykkedes”, siger Signe Flindt.

24. november 2018 – Privat specialskole? Møde gav politikere noget at tænke over

Link til artikel | Skrevet af JydskeVestkysten


Forældre, der arbejder for privat specialskoletilbud i Aabenraa Kommune, venter nu spændt på politikere, der deltog i informationsmøde.

Aabenraa: Kommunaldirektør Tom Ahmt takkede i september pænt nej til et møde med den private specialskoletilbud Behandlingsskolerne. På kommunens vegne forklarede han, at man med sin egen specialskole, Fjordskolen, er dækket ind.

Nu øjner de to Fjordskolen-mødre Lene Lind Sandager og Dorthe Eldorff nyt håb. Det var dem, der fik Behandlingsskolerne til at forhøre sig hos Aabenraa Kommune, og de lod sig ikke slå ud af afslaget fra kommunaldirektøren.

De satte i stedet deres lid til de kommunale byrådspolitikere, som de torsdag aften inviterede til informationsmøde med Christoffer Juul, direktør for Behandlingsskolerne. Syv dukkede op – de tre socialdemokrater Povl Kylling Petersen, Erik Uldall og Christian Panbo, Ejler Schütt og Jane Thorgeirsson fra Dansk Folkeparti, SF’eren Michael Christensen og Rasmus Elkjær Larsen fra De Konservative.

 

Samarbejde med kommunen

Christoffer Juul, direktøren for Behandlingsskolerne, har fra begyndelsen meldt klart ud: Skal man etablere en afdeling i Aabenraa, så skal det være med kommunens velsignelse. Det er nemlig kommunen, der visiterer elever til specialtilbud, så Behandlingsskolerne er afhængig af, at der er elever, hvor man vurderer, at det private tilbud vil være bedre for dem end det kommunale, Fjordskolen.

Behandlingsskolerne arbejder primært på Sjælland, men åbnede for nylig sin første skole i Jylland. Det var i Billund, hvor kommunen stod med en udfordring, da Varde Kommune lukkede det specialtilbud, man ellers benyttede sig af.

 

Et alternativ

Jeg synes, det var et positivt møde, og jeg har en god fornemmelse af, at de vil gå tilbage til deres bagland og diskutere, om det er noget, der kan lade sig gøre, siger Lene Lind Sandager, der understreger, at det ikke er meningen, at tilbuddet skal være en konkurrent til Fjordskolen, men et alternativ.

De har stor succes med at hjælpe de børn, hvor andre specialtilbud har givet op, eller der ikke rigtigt er fremskridt, forklarer hun.

Hun krydser nu fingre for, at en eller flere af de politikere, der deltog i torsdagens møde, vil bede børne- og uddannelsesudvalget om at tage stilling til Behandlingsskolernes tilbud.

Og det er absolut ikke umuligt, der kommer til at ske. Viceborgmester Ejler Schütt vil i hvert fald opfordre til, at man tager det op i udvalget.

Jeg synes, udvalget i det mindste bør tage en snak om det og måske få lavet en business-case på det. Der er jo også noget økonomi i det, siger Ejler Schütt.

 

Vi kan det i forvejen
Povl Kylling Petersen, der er næstformand i børne- og uddannelsesudvalget, vil i første omgang vende det med resten af den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Det var et godt, informativt møde, og jeg er ikke i tvivl om, at Behandlingsskolerne kan nogle ting. Spørgsmålet er jo så, om de kan gøre det så meget bedre, end vi selv kan på Fjordskolen. Det ser jeg frem til, at vi får drøftet, siger han.

Det vil først herefter bliver besluttet, om det er er noget, partiet ønsker at få taget op politisk.

Med kun to medlemmer i byrådet er der hos De Konservative lidt kortere fra tanke til handling. Rasmus Elkjær Larsen fandt mødet interessant.

Og hvis man som kommune ikke i forvejen havde et specialundervisningstilbud, er der ingen tvivl om, at Behandlingsskolerne så absolut kunne være spændende at snakke med, men som jeg hører det, er det meget af det, vi kan i forvejen, lyder det fra den konservative gruppeformand, der også sidder i Fjordskolens bestyrelse.

19. oktober 2018 – Privat specialskole får flere udfordrede elever i uddannelse

Link til artikel | Skrevet af Folkeskolen.dk


Danmarks største private udbyder af dagbehandlingsskoler ser ud til at have knækket koden til, hvordan flere unge med særlige behov får en ungdomsuddannelse. En analyse viser, at skolens tidligere elever klarer sig bedre end sammenlignelige unge.

Behandlingsskolerne blev etableret i 2003 af Mads-Frederik Damgaard, der som børnepsykolog hos Københavns Kommune så et behov for et dagbehandlingstilbud, hvor det psykologfaglige arbejde blev vægtet højt. Den profil kendetegner stadig Behandlingsskolerne, hvor størstedelen af eleverne har to eller flere præcist definerede diagnoser som for eksempel ADHD, autisme og udviklingshæmning.

Nu viser en rapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, at skolens elever klarer sig bedre efter endt grundskole end andre elever med lignende udfordringer. Ifølge undersøgelsen:

  • gennemfører eleverne i markant større udstrækning afgangsprøver fra 9. og 10. klasser. I 2017 gennemførte 98 procent folkeskolens afgangsprøve og 81 procent i fuld fagrække mod 13 procent på andre specialskoler.
  • har eleverne større sandsynlighed for at være i gang med en ungdomsuddannelse end sammenligningsgruppen. De største effekter findes i andet og tredje år efter afsluttet grundskole. Her er de betingede forskelle på henholdsvis 13,1 og 15,2 procentpoint.
  • Antallet af elever, der gennemfører en ungdomsuddannelse, er på mindst samme eller bedre niveau end sammenligningsgruppen. Fem år efter grundskolen er resultaterne næsten de samme, men efter otte år har knap 25 procent af Behandlingsskolernes elever gennemført en uddannelse mod 17 procent i sammenligningsgruppen.
  • Eleverne har lavere sandsynlighed for at have været indlagt på et psykiatrisk hospital i alderen 15 til 20 år end sammenligningsgruppen. Forskellen er på 6,4 procentpoint.
  • Eleverne har lavere sandsynlighed for at være idømt fængselsstraf (minus 4,1 procentpoint) og for at være sigtet for en lovovertrædelse (minus 6,6 procentpoint) end sammenligningsgruppen.

Direktør glad for, at indsatsen sætter spor på den længere bane

Det er første gang, der sættes tal på, hvordan det går psykisk udfordrede børn i ungdoms- og voksenlivet. Alligevel forbavser resultatet fra rapporten ikke Christopher Moyell Juul, direktør for Behandlingsskolerne.

 

“Vi har 15 års erfaring med børn og unge med psykiske diagnoser, og vi kan se, at vores elever udvikler sig socialt, personligt og fagligt, mens de er hos os. Det er rart at få bekræftet af en ekstern undersøgelse, at vores indsats sætter spor på den længere bane”, siger Christopher Moyell Juul, som netop har bestilt analysen for at få bedre viden om holdbarheden af de sociale og personlige kompetencer, eleverne opbygger på Behandlingsskolerne.

Behandlingsskolerne arbejder miljøterapeutisk med eleverne, så behandling, undervisning og pædagogik går hånd i hånd. Alle tilbud har høje normeringer med både lærere, psykologer og pædagoger tilknyttet.

“Det har enorme konsekvenser for samfundet, når udfordrede unge ikke får tilstrækkelig hjælp til at komme videre i voksenlivet. Derfor er den største succes for både os og samfundet, når en elev kan håndtere egne udfordringer så godt, at eleven kan komme tilbage til folkeskolen og deltage i samme aktiviteter, som alle andre børn og unge”, siger Christopher Moyell Juul.

Ifølge en beregning fra CBS og Scandia Danmark koster en person med særlige behov, som aldrig kommer i uddannelse eller job, samfundet cirka 16,6 millioner kroner.

 

Afgørende for unge at blive mødt, som den man er

Analysen omfatter 230 unge, som har gået på en af Behandlingsskolerne. 28 af dem er blevet interviewet, og de havde alle dårlige skoleoplevelser med i bagagen, da de begyndte på Behandlingsskolerne.

De 28 unge har oplevet at føle sig forkerte, mistroet, ikke passe ind i rammerne, ekskluderet og frem for alt ikke at blive anerkendt som individer i deres eget værd. Derfor nævner stort set alle også, at det at blive mødt, som den man er, har været helt afgørende for deres evne til at arbejde med egen udviklingsproces.

En ung mand siger i analysen:

“Lærerne og pædagogerne vil én det bedre end på den gamle skole. De spurgte ind til, hvad man ville med sig selv (…) De ville godt hjælpe dem, der gerne ville hjælpes. Men også prøve at hjælpe dem, der ikke ville”.

Du kan læse analysen via nedenstående link: http://www.behandlingsskolerne.dk/wp-content/uploads/2018/09/Forløbsundersøgelse.pdf

 

19. august 2018 – Ny privatskole kan blive et alternativ til Fjordskolen

Link til artikel | Skrevet af JydskeVestkysten


En gruppe forældre til elever på Fjordskolen opgiver i første omgang planerne om at oprette et privat skoletilbud. I stedet har de kontaktet Behandlingsskolerne, der viser interesse for en afdeling i Aabenraa.

Aabenraa: Behandlingsskolerne, der driver specialskoler for børn med særlige behov, vil nu undersøge muligheden for at oprette en afdeling i Aabenraa.

Det sker efter, at skolens direktør, Christopher Juul, er blevet kontaktet af en gruppe forældre med børn på Fjordskolen.

Forældrene var i fuld gang med at indsamle penge til et depositum, der skulle give dem mulighed for at få tilskud til en privat specialskole i Aabenraa. Men det depositum blev ikke indbetalt. Forældrene kom nemlig i kontakt med Behandlingsskolerne, som først på året åbnede sin første afdeling i Jylland – nærmere bestemt i Billund.

Behandlingsskolerne har i forvejen en række afdelinger på Sjælland.

– Endnu er det kun i sin spæde start. Jeg har haft et møde med en gruppe forældre, og det næste bliver, at vi tager kontakt til Aabenraa Kommune for at høre om deres planer og strategi på specialskoleområdet, siger Christopher Juul.

 

Samarbejde en forudsætning
Han understreger, at et samarbejde med kommunen er en betingelse for, at Behandlingsskolerne vil oprette en afdeling i Aabenraa. Det er nemlig kommunen, der betaler for elevernes skolegang, og når der er tale om en specialskole er der ikke nogen forældrebetaling.

– Vi ved, der er et stigende behov for undervisningstilbud til elever, der ikke kan rummes i almindelige skoler, og derfor mangler mange kommuner den slags pladser. Vi kan også lave aftaler med nabokommunerne om at sende elever til en eventuelt kommende skole i Aabenraa, siger Christopher Juul.

Behandlingsskolerne satser på at lave skoler med kun 35-45 elever, da mange børn med autisme eller ADHD har brug for et roligt miljø. Skolerne optager også elever med andre diagnoser og elever med flere diagnoser på en gang.

 

Vi opgiver ikke
De forældre, der stor bag initiativet, har ikke tænkt sig at opgive arbejdet for at få et alternativt tilbud til deres børn i Aabenraa.

– Hvis det ikke lykkes for Behandlingsskolerne at oprette en skole her, så arbejder vi videre på egen hånd, fastslår en af forældrene, Dorthe Elneff.

– Vi følger Behandlingsskolerne tæt og giver ikke bare slip på tanken om et alternativt tilbud.

Hun mener, at Aabenraa Kommune kan være interesseret i at lave en aftale med Behandlingsskolerne, hvis det viser sig, at den nye Fjordskolen i Kruså ikke har plads nok til eleverne.

06. maj 2018 – Ny skoleleder på Chrysalis Billund: Børn med udfordringer bliver ved med at krydse Bettinas vej

Link til artikel | Skrevet af Jydske Vestkysten

Bettina Ziegler er ny skoleleder på Behandlingsskolernes afdeling i Billund, Chrysalis. Her vil hun gerne give børn med udfordringer de nødvendige strategier til at komme videre i livet.

24. april 2018 – Åbent hus på Behandlingsskolerne Billund

Skrevet af Billund Ugeavis

Landets største private udbyder af specialskoletilbud, Behandlingsskolerne, har åbnet sin første skole i Jylland. Den hedder Chrysalis og ligger i Billund. Den 26. april inviterer skolen til officiel åbning og åbent hus.

Billund: Som den første kommune i Jylland har Billund valgt en privat aktør til at drive en specialskole til dagbehandling af børn med bl.a. autisme, ADHD og forskellige angstproblematikker. Kommunen har valgt Behandlingsskolerne, som er Danmarks største private udbyder inden for specialskoleområdet. Behandlingsskolerne har eksisteret i 15 år, men har hidtil udelukkende opereret i København og på Sjælland, hvor man driver 15 forskel-lige tilbud til børn og unge med særlige behov.
I Billund Kommune er der stor glæde over, at Behandlingsskolerne på kort tid har kunne åbne et skoletilbud, som hurtigt kunne hjælpe de børn og deres familier, der stod i en svær situation lige inden jul, da nabokommunen med kort varsel besluttede at lukke deres specialskole
Det er rigtig dejligt at opleve, at en privat og professionel aktør som Behandlingsskolerne har været i stand til at rykke hurtigt og gerne vil være en del af den udvikling, der sker i Billund. En skolelukning er aldrig behagelig, og derfor er vi ekstra glade for, at vi hurtigt har kunne give børnene og deres familier sikkerhed for, at de har et sted at gå i skole, siger Morten Kirk Jensen, der er skole-chef i Billund Kommune. Han fortsætter.
Vi har kigget grundigt på, Behandlingsskolernes arbejde og bemærkelsesværdige resultater med at sikre en god uddannelse for børn, der har det svært. Vi er glade for, at skolerne vil være med til at opfylde vores vision om at være Børnenes Hovedstad, siger han.

 

Første private specialskolesamarbejde i Jylland
Hos Behandlingsskolerne er der stor glæde over at have åbnet sin første specialskole i Jylland. Efter i mange år at have drevet skoletilbud på Sjælland med markante resultater for de udfordrede børn, er administrerende direktør Christopher Moyell Juul meget glad for at kunne udbrede skolernes arbejde uden for Sjælland:

-Vi er glade for, at Billund som den første kommune i Jylland har peget på en privataktør til at løfte opgaven omkring dagbehandling. Det er et rigtig fint eksempel på nyskabelse på området i forhold til et samarbejde, der går på tværs af det offentlige og det private. Det handler om, at vi forener det bedste fra to verdener, siger han

Kommunens ambitioner om at udvikle kreative, sociale og problemløsende børn, som tager del i samfundet og skaber gode liv for sig selv, er meget i tråd med vores mission på Behandlingsskolerne. Vi ønsker nemlig at skabe mulighederne for, at alle børn -også dem med særlige behov – kan få et værdifuldt og selvforsørgende voksenliv, fortsætter Christopher Moyell Juul, som glæder sig til at åbne dørene op for omverdenen.

Vi er meget glade for at være i Billund og er taknemmelige for den modtagelse, vi har fået. Nu glæder vi os omvendt til at byde forældre, samarbejdspartnere, naboer og andre interesserede indenfor og give dem mulighed for at se skolen og høre, hvad vi kan tilbyde børn og unge med særlige behov, siger Christopher Moyell Juul.

Åbent hus arrangementet finder sted torsdag d. 26. april mellem 14:00-16:00 på Kærvej 124 i Billund.

23. april 2018 – Danmarks største private specialskole åbner i Billund

Link til artikel | Skrevet af Jydske Vestkysten

Billund: Landets største private udbyder af specialskoletilbud, Behandlingsskolerne, har åbnet sin første skole i Jylland. Den hedder Chrysalis og ligger i Billund. Billund er dermed den første kommune i Jylland, der vælger en privat aktør til at løfte opgaver omkring dagbehandling af børn med bl.a. autisme, ADHD og forskellige angstproblematikker. I den anledning inviterer Chrysalis torsdag 26. april forældre, samarbejdspartnere, naboer og andre interesserede til officiel åbning af skolen. Det er mellem 14 og 16 på Kærvej 124 i Billund.

Behandlingsskolerne har eksisteret i 15 år, men har hidtil udelukkende opereret i København og på Sjælland, hvor man driver 15 forskellige tilbud til børn og unge med særlige behov.

Det er rigtig dejligt at opleve, at en privat og professionel aktør som Behandlingsskolerne har været i stand til at rykke hurtigt og gerne vil være en del af den udvikling, der sker i Billund. En skolelukning er aldrig behagelig, og derfor er vi ekstra glade for, at vi hurtigt har kunnet give børnene og deres familier sikkerhed for, at de har et sted at gå i skole, siger Morten Kirk Jensen i en pressemeddelelse.

Han er skolechef i Billund Kommune.

22. februar 2018 – Skoleleder inspirerede om inklusion

Link til artikel | Skrevet af Århus Stiftstidende

Den nye forening “Mere End OK” havde på forhånd varslet mulighed for at blive inspireret. Og det var der mange, der blev, da inklusion og specialbørn var på dagsordenen torsdag aften.

Odder: Det kan være svært at finde svar på, hvordan man underviser børn med autisme eller ADHD bedst, for der er stort set ikke noget forskning om lige netop det.

Torsdag aften var administrerende direktør for Behandlingsskolerne Christopher Moyell Juul på besøg i Odder for at fortælle om Behandlingsskolerne, og give inspiration til, hvordan man kan undervise børn med diagnoser.

Og Christopher Moyell Juul formåede at inspirere såvel de godt 20 forældre, som de otte byrådspolitikere og et par kommunale chefer.

Jeg har lavet en aftale med ham, sagde Peter Christensen, der er chef for børnefamiliecentret efterfølgende.

Det var meget interessant, sagde Finn Thranum (V) formand for Sundheds,- Social- og Forebyggelsesudvalget.

Et udvalg, der som sådan ikke har med børnene at gøre, men som til gengæld sidder med udfordringerne, hvis børnene aldrig kommer videre i uddannelsessystemet og skal på overførselsindkomst, når de fylder 18 år.

Vi skal huske ikke at se på de børn og forældre som en budgetmæssig belastning. De har ikke selv valgt at få de udfordringer i livet, sagde Finn Thranum.

Afdelingerne er inddelt efter elevernes primære diagnose – langt de fleste elever har en eller flere diagnoser, eksempelvis autisme kombineret med ADHD eller tourettes.Eleverne bliver visiteret til Behandlingsskolerne af kommunerne, når man har opgivet at få eleverne til at begå sig i et af de kommunale tilbud.

 

Opgiver skolen

Der er 10 Behandlingsskoler i landet med cirka 40 elever på hver skole – inddelt efter den primære diagnose, selvom de fleste elever har mindst to diagnoser.

På den måde kan vi tilrettelægge pædagogikken og undervisningen til den enkelte diagnose og det enkelte barn, forklarede Christopher Moyell Juul og fortalte, at skolerne også er indrettet forskelligt afhængig af, hvilken diagnose og hvilke klassetrin, der skal være der.

På skolen er målet at alle børn i 9. klasse skal tage en afgangseksamen – i alle fag.

Vores mål er, at børnene skal gå hos os i max. tre år, inden de skal tilbage til et mindre indgribende tilbud, siger direktøren, der påpeger, at det er vigtigt, at børnene kommer tilbage, så de ikke falder helt til bunds, når de helst skal videre i uddannelsessystemet.

Falder de til bunds kan de nemlig meget nemt ende ud i slet ikke at gå i skole.

Det talte en anden af aftenens oplægsholdere om.

Dorthe Hølck er selvstændig konsulent med speciale i børn med autisme og ADHD. Og hun møder mange børn, der helt eller delvist har opgivet at gå i skole – eller er blevet opgivet.

 

Det skal give mening

Vi skal tænke på, hvordan skolerne er indrettet i forhold til de her børn. Er der meget larm, er der lange gange hen til klasseværelset, hvilke undervisningsmetoder bruges der, hvordan er frikvartererne, remsede Dorthe Hølck op, mens forældrene nikkede genkendende med.

Eksempelvis den med klasselæreren, der har været på et kursus og lært, at det er godt for børnene at bytte pladser hver anden uge. Skift er ikke ligefrem en yndlingsdisciplin for et barn med autisme.

De her børn, de kan ikke alle de koder, som vi andre har tillært os. Når vi forsømmer at forstå de enkelte børns diagnoser, så er det, vi ikke lykkes. Det skal give mening for barnet at komme i skole, forklarede hun.

Vi håber, at vi har givet lidt inspiration og stof til eftertanke til dem, når politikerne skal arbejde videre med analysen af, hvordan vi kan blive bedre til inklusion i Odder, sagde den nystiftede forening Mere End OKs formand Jørg Lange efter mødet.

09. januar 2018 – Ny ordning om skolemad sætter gang i gryderne hos idrætscenter

Link til artikel | Skrevet af JydskeVestkysen

Den nye afdeling af Behandlingsskolerne i Billund har valgt at bestille varm mad til middag til børnene hos Billund Idrætscenter. Det er en ordning, der ellers kun lige har kunnet løbe rundt.

Billund Kommune: Med cirka 600 elever fra 4. til 9. klasse på BillundSkolen er potentialet stort for et måltid varm mad midt på dagen, men faktisk har den nuværende ordning, der kører på tredje år i Billund Idrætscenter kun lige kørt rundt.

Selvom der er mange børn, er det tilsyneladende en ordning for de få. Nu kommer der dog lidt mere gang i køkkenet i Billund Idrætscenter. Byens nye skole, en afdeling af Behandlingsskolerne, vil nemlig dagligt bestille 20-25 kuverter per dag.

Det gør vi, fordi vi har elever, der har det svært, og som har brug for et sundt og nærende måltid mad, siger adm. direktør, Christopher Moyell Juul.

Den varme mad bliver også suppleret med rugbrød.

Det handler om to ting. For det første er det et pædagogisk måltid, hvor vi sætter os til bordet og samtidig lærer at spise pænt, holde ordentligt på gaffel og kniv og tale sammen. Dertil er mange småtspisende om morgenen. Nogle får medicin, der gør, at de ingen appetit har om morgenen, siger Christopher Moyell Juul, der henviser til, at der også er undersøgelser, der bekræfter, at et sundt og godt måltid mad midt på dagen giver ny energi og er godt for indlæringen.

I første omgang tæller skolens elever ti børn og unge, men meningen er, at skolens elevtal skal vokse hen ad vejen. De mange portioner skyldes, at der er en ansat per elev i øjeblikket.

Mormor-retter

For Billund Idrætscenter betyder det, at skolemaden igen giver mening – også økonomisk.

Vi har vel lavet mellem 10-25 portioner dagligt. Det har været for nedadgående. Det er mormor-retter, for ellers kommer der ikke nogen bestillinger, siger centerleder, John Ullerup.

Der har været forsøgt at eksperimentere med udbudet af maden, men grøn lasagne er ikke populært blandt børnene.

Det varme måltid koster 30 kroner.

Det kan ikke gøres billigere. Vi har undersøgt det, og andre steder er prisen 45-50 kroner, fortæller John Ullerup. Hvis kommunen ville være med i en tilskudordning, ville det dog være en helt anden sag.

Så ville vi også have mulighed for at eksperimentere meget mere, siger John Ullerup, der tog initiativet for et par år siden, da BillundSkolen efterspurgte tilbuddet.

27. december 2017 – Borgmesteren om 2017: Åbningen af Lego House var det allerstørste

Link til artikel | Skrevet af JydskeVestkysten

Der har været flere plusser end minusser i 2017, mener borgmester Ib Kristensen (V), som forudser, at 2018 bliver præget af den nye politiske struktur.

Billund Kommune: Ser man bort fra det partipolitiske, bliver 2017 et år, som Ib Kristensen (V), borgmester, ser tilbage på med stor glæde.

Et par sager havde kommunens førstemand gerne været foruden, men det ændrer ikke på, at 2017 i har budt på flest plusser, mener han:

Når vi ser på Billund Kommunes situation, er den helt atypisk i forhold til andre kommuner: Vi har en økonomi, der siger sparto. Vi har ved budget 2017 overskredet både service- og anlægsrammen (det beløb, som kommunen reelt set er berettiget til at bruge på et år, red.), og det kom vi godt af sted med, så vi har på den måde fået løftet vores serviceniveau til glæde for alle borgere. Det er især børneområdet og ældreområdet. Den linje har vi fortsat ved budget 2018, siger Ib Kristensen.

En stor del af gildet bliver betalt gennem skatter fra Lego.

Giver det dig som borgmester tanker om, at det kan være svært at sige nej til Lego nogle gange?

Det er nemt at have et tæt samarbejde med en virksomhed som Lego, fordi Lego ikke blander sig i det politiske. Hvis de begyndte at præge de politiske beslutninger, vi tager, havde vi et problem. Lego har selvfølgelig nogle ønsker til deres byggerier, men de falder fint i tråd med det, vi gerne vil. Og de er meget tro mod Billund Byvision. Hvis du har set konflikter omkring lokalplan eller andet i Billund, har det ikke været med Lego. Så har det været andre, som har villet lavet noget, der gik i konflikt med den gældende lokalplan. Det siger noget om Legos holding til den måde, de vil præge vores samfund på, synes jeg, siger borgmesteren og tilføjer:

Det man kan sige er, at pengene er bundet op på én virksomhed, og nu får vi godt nok selskabsskatter med tre års forsinkelse, men det er der, man som borgmester kan få – mareridt er måske så meget sagt – men i hvert fald spekulere over tingene, hvis de lige pludselig sagde stop.

Træls sag i Vorbasse
Stigende befolkningstal, nyrenoverede skoler, DM-ugen i cykling i Grindsted samt et erhvervsklima blandt landets bedste er nogle af de ting, borgmesteren hæfter sig ved for året der gik. Én ting står dog klarere end alle andre i 2017 for Ib Kristensen:

Åbningen af Lego House. For det første skal man tænke på den betydning, Lego House får for Billund og hele kommunen fremover, og for det andet skal man tænke på de handlende og borgerne i Billund, som nu er sluppet for byggepladsen. De kan begynde at se, hvad der kommer ud af det hele. Det var det allerstørste, siger han.

I den anden ende har borgmesteren svært ved at finde et dediceret modstykke til årets højdepunkt, altså et lavpunkt for året:

Jeg synes ikke, vi har haft nogle rigtige møgsager, som vi har set tidligere. Vi har ikke været ude og lukke hverken daginstitutioner, skoler eller andet. Det er gerne de sager, som folk bliver rigtige sure over, siger Ib Kristensen.

2017 har dog budt på blandt andet utilfredshed over lokalplaner flere steder, diskussioner om TrekantBrand, og her sidst på året kom der en sag om en stor huslejestigning for de ældre på Vorbasse Plejehjem på grund af en byggefejl.

Den er vel træls for dig som entreprenør?

Den er træls under alle omstændigheder, fordi den er så lovbestemt. Derfor har vi sendt den ind til Boligministeriet for at få en udtalelse omkring, hvad vi kan, og hvad vi ikke kan. Det, vi ikke ved endnu, er, hvordan vi skal fordele udgifterne mellem lejerne og kommunen.

Kunne I have gjort mere tidligere?

Det er svært at have gjort andet. Man har tre år i streg på generalforsamlingen nedstemt en prisstigning, og derfor har man fået et større og større underskud. Havde man taget prisstigningen med år for år, ville det ikke have ramt så slemt, som det gør nu. Derfor er det en kedelig sag for alle parter.

Mange forandringer i 2018
Overskriften på 2018 bliver ifølge kommunens styrmand nyt byråd og ny udvalgsstruktur.

Vi har ændret på udvalgene, så de bliver mere borgervenlige – mere borgerorienterede. Det er meget spændende, fordi vi vender totalt op og ned på måden, vi har gjort det på.

Hvordan kommer borgerne til at mærke det?

Vi skulle gerne blive mere målrettet ud mod borgerne, så vi får afskaffet, at borgerne sendes rundt i vores system. Det skulle gerne blive sådan, at når du har en sag ved kommunen, så har du en eller to sagsbehandlere, og så sørger de for, at du får den hjælp eller behandling, du skal have, siger borgmesteren, som dog også understreger, at vejen derhen tager tid:

Det første år rent politisk kommer til at gå med at få det til at fungere. Faren er, at der er sager, der kommet til at køre i to udvalg, fordi man kører videre efter: “Det plejer vi at gøre”. Så det skal vi være klar til at stoppe, så der kun er et udvalg, der tager sig af det. Men det skulle være mærkeligt, hvis vi helt kunne undgå, at der vil ske nogle fejl under den forandring. Hele vores administration og organisation skal nemlig også forandres, så det passer til den politiske struktur. Personer flytter rundt og får ny chef. Det tager tid, og det tager nok det meste af 2018, forklarer Ib Kristensen.

Valgkampens ønsker
2018 er ikke engang begyndt, men i krystalkuglen kigger borgmesteren også frem mod 2019.

Det bliver spændende at se til budget 2019, hvordan vi får ønskerne fra valgkampen ført ud i livet. Der snakker vi især om ældre, om dagpasning og skoleområdet.

I valgkampen slog nogle kandidater på, at man skulle sætte endnu hårdere ind på at gøre visionen om Børnenes Hovedstad til virkelighed. Kommer vi til at se det med dig i spidsen?

Ikke mere, end vi har i gang i indtil nu. Man skal huske, at alt vi har lavet omkring renoveringer af skoler og dagtilbud også er en del af Børnenes Hovedstad. De mange penge, vi har ofret på læringsledelse, er også en del af Børnenes Hovedstad. Jeg tror ikke, vi lige finder et enkelt projekt, der gør os til Børnenes Hovedstad. Det er et langt, sejt træk, som vi fortsætter i 2018, 2019 og 2020, men vi er godt på vej: Vi har fået Børnerådet hertil, og vi har lige fået en privatskole fra Behandlingsskolerne hertil. Jeg tror, at der kommer andre tilsvarende ting hertil, fordi vi gør det særlige for børn.

20. december 2017 – Behandlingsskolerne indtager tidligere børnehave

Link til artikel | Skrevet af BillundOnline
Det bliver den gamle børnehave i boligblokkene på Kærvej, der kommer til at huse den nye privatskole i Billund, Behandlingsskolerne. Bygningerne, der ejes af Billund kommune, har stået tomme siden Billunds børnehaver blev samlet på Engdraget/Tuen. Håndværkerne er allerede rykket ind i bygningerne for at gøre stedet klar til skolen åbner efter nytår.

Vi har lidt travlt i øjeblikket, ja, griner Behandlingsskolernes administrerende direktør, Christopher Moyell Juul.

Den nye skole i Billund slår dørene op den 3. januar, men først den 8. januar dukker skolens i første omgang 10 elever op. De er alle bosat i Billund kommune, men har hidtil gået på Tippen i Ansager, der lukker med udgangen af i år.

Behandlingsskolerne er Danmarks største specialskole med 350 elever fordelt på 10 skoler. Flere år med gode resultater blandt børnene fik skolens ledelse til at kigge udenfor Sjælland, som hidtil har været base for skolen.

Vi har hele tiden haft en langsigtet plan om også at hjælpe børn på Fyn og i Jylland, og da vi så hørte om Børnenes Hovedstad og at Børnerådet skulle flytte til Billund, så var det oplagt at søge mod Billund kommune, som jo også er et knudepunkt – forstået på den måde at der er flere kommuner, der støder op til Billund Kommune og således kunne de omkringliggende kommuner måske på længere sigt være interesseret i at sende børn til skolen i Billund, forklarer Christopher Moyell Juul, der har en målsætning om 20 elever på Behandlingsskolen i Billund med udgangen af skoleåret 2018/19.

Hvad angår personalet på den nye skole, så har man fundet en lokal skoleleder, Bettina Ziegler, som i første omgang får en gruppe lærere fra de sjællandske skoler med til Billund:

Det er for at sikre, at vi fortsætter med samme høje kvalitetsniveau, at vi får nogle lærere med over, som så skal bo i Billund indtil sommerferien, hvor vi så gerne skulle have sluset nogle lokale lærere ind i konceptet, fortæller Christopher Moyell Juul.

18. december 2017 – Ny privatskole vil ligge på Kærvej

Link til artikel | Link til PDF | Skrevet af JydskeVestkysten

Lokalerne på Kærvej 124, hvor der tidligere har ligget en institution, kommer til at blive de fysiske rammer om Behandlingsskolernes nye privatskole i Billund.

Billund: Den kommende privatskole i Billund kommer til at få adresse på Kærvej 124.
Her vil Behandlingsskolerne med virkning fra årsskiftet åbne en ny privatskole. En skole, der vil henvende sig til nogle af de børn, som måske ikke passer så godt ind i de klassiske skolerammer.

Det ligger over for BillundSkolen. Det er et tidligere fritidshjem, som også har været daginstitution, og så har det stået tomt i et par år, fortæller Morten Kirk Jensen, som er skolechef i Billund Kommune.

Et sted at starte op
Det er Billund Kommune, som ejer lokalerne på Kærvej, og som nu bliver lejet ud til Behandlingsskolerne. Om den nye skole kan være her i mange år frem er ikke nogen selvfølge, men til en begyndelse skulle det i hvert fald være udmærkede rammer.

Det er et sted at starte op. Det ligger for sig selv, og det har de faciliteter, som skal til, siger Morten Kirk Jensen.

Det er meningen, at de første elever skal begynde på den nye skole allerede efter nytår, og derfor vil der i den kommende tid blive arbejdet intenst med at få gjort stedet klar til at huse de nye elever.

Det bliver shinet lidt op. Lokalerne har ikke været i brug i nogle sæsoner, så de bliver frisket lidt op, og der bliver skiftet nogle ting, så det er helt klar til den 1. januar, siger Morten Kirk Jensen.

11. skoletilbud
Billund Kommune og Behandlingsskolerne har i en længere periode været i dialog om muligheden for at åbne en afdeling af privatskolen i Billund. Da Varde Kommune for et par måneder siden besluttede at lukke Døgninstitutionen Tippen, som ligger i Ansager, blev parterne enige om at sætte lidt mere skub i processen.

Den nye privatskole i Billund bliver Behandlingsskolernes 11. skoletilbud. Skolen henvender sig til børn med særlige behov – det kan være børn med ADHD, autisme eller lignende.

Det er første gang, Behandlingsskolerne åbner en skole, som ligger uden for Hovedstadsområdet. Skolerne har eksisteret i omkring 15 år.

9. december 2017 – Ny privatskole er på jagt efter lærere og pædagoger

Link til artikel | Link til PDF | Skrevet af JydskeVestkysten

Behandlingsskolernes nye skole, som åbner i Billund fra årsskiftet, søger netop nu medarbejdere.

Billund: Der er mindre end en måned til, at Behandlingsskolerne slår dørene op på en endnu ukendt lokation i Billund.

Det er heller ikke på plads, hvem der skal passe arbejdet i skolen. Behandlingsskolerne er nu på udkig efter personale til den nye skole i Billund.

Vi vil rigtig gerne rekruttere lokalt, så vi er på udkig efter dygtige lærere og pædagoger, og så tager vi selv et par stykker med fra vores skoler i Storkøbenhavn. Det er medarbejdere, der har ønsket at flytte permanent til Billund. Så der bliver en god blanding af vores erfarne medarbejdere og nogle nye fra lokalområdet, siger Christopher Moyell Juul, som er administrerende direktør for Behandlingsskolerne.

 

Håber på samarbejde
Den nye privatskole i Billund har intet mål om at blive en stor skole.

Vi har i dag 10 skoler, og vores skoler er små enheder med 40-45 børn. I den bedste verden er der også 40 børn på vores skole i Billund, men det er ikke noget, som sker fra den ene dag til den anden. Hvis vi skal nå op på den størrelse, vil det formentlig betyde, at vi skal lave aftaler med omegnskommunerne, siger Christopher Moyell Juul.

I Jylland har man ikke tradition for at samarbejde med private aktører på dette område. Derfor er Billund foregangskommune inden for området, og derfor bliver det spændende, om vi kan få omegnskommunerne til at bruge os som supplement til deres egne skoler, siger han.

9. december 2017 – Billund får en ny privatskole

Link til artikel | Link til PDF | Skrevet af JydskeVestkysten

Behandlingsskolerne, som har specialiseret sig i at hjælpe børn med særlige behov, åbner fra årsskiftet en afdeling i Billund.

Billund: Fra årsskiftet vil Billund have endnu en specialskole.

Det er privatskolen Behandlingsskolerne, som har planlagt at åbne en skole i Billund. En skole, der vil henvende sig til nogle af de børn, som måske ikke passer ind i de klassiske skolerammer.

Vi åbner en specialskole for børn med særlige behov. Det kan være børn, som har forskellige udfordringer som ADHD, autisme eller lignende, fortæller Christopher Moyell Juul, som er administrerende direktør for Behandlingsskolerne.

Behandlingsskolerne er Danmarks største dagbehandlingsskole og driver 15 forskellige tilbud til børn og unge med særlige behov. Tilbuddene inkluderer dagbehandlingsskoler, STU, døgn- og aktivitetstilbud og undervisning i dansk som andetsprog.Behandlingsskolerne Billund bliver Behandlingsskolernes 11. skoletilbud.

 

Ressourcer til forskning
Baggrunden er, at Varde Kommune har meldt ud, at Døgninstitutionen Tippen, som ligger i Ansager, lukker fra årsskiftet. I Billund Kommune er der 10 børn, som hidtil har haft deres gang på Tippen, og da Billund Kommune allerede i forvejen havde været i kontakt med Behandlingsskolerne, blev parterne enige om at speede lidt op for tempoet, så den nye skole kan åben allerede fra årsskiftet.

Hos Behandlingsskolerne er de blevet lokket af Billund Kommunes vision om at have børnenes hovedstad. Noget, der har gjort det lettere at sige ja til at acceptere en skole i Billund.

Vi har ressourcerne til at lave forskning inden for området, og vi kunne godt tænke os at være med i hele arbejdet omkring, hvordan folk lærer gennem leg. Ofte er der ikke altid fokus på børn med særlige behov, men der har vi en viden, som vi kan bidrage med, siger Christopher Moyell Juul.

 

Lokation endnu ikke på plads
Hvor den nye privatskole rent fysisk vil komme til at høre hjemme, er endnu ikke helt på plads. På spørgsmålet henviser Christopher Moyell Juul til Morten Kirk Jensen, som er skolechef i Billund Kommune, men han har ikke et svar klart endnu.

Det vil jeg godt vente med at fortælle, til vi har de formelle detaljer på plads. Det kommer til at tage en uge, siger Morten Kirk Jensen.

Behandlingsskolerne ligger i dag i hovedstadsområdet og har eksisteret i cirka 15 år.

27. oktober 2017 – Pressemeddelse

Link til PDF | Behandlingsskolerne.dk

Fra 1. november er Kenneth Engstrøm udnævnt Direktør på Behandlingsskolerne. Behandlings- og undervisningsarbejdet med børn og unge med særlige forsætter ufortrødent, og missionen er også forsat det samme: At skabe mulighederne for at eleverne får et værdifuldt og selvforsørgende voksenliv. Men ambitionen om at hjælpe endnu flere børn er vokset.

Når Kenneth Engstrøm tiltræder som Direktør på Behandlingsskolerne, er det med en bred viden og erfaring fra socialområdet. Med tidligere chefstillinger bl.a. i Københavns Kommune BUF, Handicap og Psykiatri i Herlev Kommune, på Kofoeds Skole og senest som Direktør for Foreningen Det Sociale Netværk vil Kenneth bidrage med både massiv erfaring fra og passion for området.
De sidste tre år har Kenneth været Økonomichef på Behandlingsskolerne. Han kender derfor organisationen godt.
Jeg har et brændende hjerte for hele det arbejde, vi laver med vores elever. De resultater, vi opnår sammen med dem, gør mig ganske enkelt stolt. Det er derfor med stor glæde og mange ambitioner på skolernes vegne, jeg trækker arbejdshandskerne på og nu skal repræsentere organisationen som Direktør”, siger Kenneth Engstrøm.

 

Hjælp til endnu flere børn
Christopher Moyell Juul, som er Administrerende Direktør, forsætter i den rolle, men overleverer den daglige drift af Behandlingsskolerne.
For at arbejde målrettet med vores ønske om at kunne hjælpe endnu flere børn i Danmark har vi besluttet, at jeg skal væk fra den daglige drift. I stedet skal jeg fokusere på, hvordan vi når ud til endnu flere børn og unge med psykiske udfordringer, og hvordan vi hele tiden forbedrer vores praksis”, siger Christopher Moyell Juul.

Kenneth Engstrøm supplerer: ”Vi kan se, at det vi gør, virker. Vi kan se, at vores elever laver markante forbedringer både socialt, psykisk og fagligt, når de er hos os. Derfor vil vi gerne hjælpe endnu flere børn på landsplan.
Målet er desuden i langt højere grad at vidensdele med andre aktører på området.
Med de resultater, vi opnår sammen med vores elever, ser vi det som vores pligt at dele ud af vores viden. Samtidig er jeg sikker på, at vi også kan lære af andre dygtige fagfolk. Vi skal hele tiden bestræbe os på at blive bedre til det, vi gør. Det fortjener vores elever”, afslutter Kenneth Engstrøm.

 

For yderligere information om pressemeddelelsen og generel drift af Behandlingsskolerne, kontakt venligst:
Kenneth Engstrøm, Direktør
kennethe@behandlingsskolerne.dk

 

For information om Behandlingsskolerne generelt, kontakt venligst:
Christopher Juul, Administrerende direktør
christopherj@behandlingsskolerne.dk

 

Fakta om Behandlingsskolerne
Behandlingsskolerne er Danmarks største dagbehandlingsskole og driver 15 forskellige tilbud til børn og unge med særlige behov. Tilbuddene inkluderer dagbehandlingsskoler, STU, døgn- og aktivitetstilbud og undervisning i dansk som andetsprog. Behandlingsskolerne er spredt over det meste af Sjælland.
Læs mere om Behandlingsskolerne: www.behandlingsskolerne.dk

10. oktober 2017 – Positiv karakterudvikling hos børn med særlige udfordringer

Link til artikel | Link til PDF | Skrevet af Fjordavisen

Alle børn har potentiale til læring. Det private tilbud til børn og unge med særlige udfordringer, Behandlingsskolerne, oplever positiv udvikling.

Behandlingsskolerne modtager de elever, som folkeskolen eller specialskoler ikke har mulighed for at hjælpe. Kendetegnende for eleverne er, at de alle har flere psykiatriske diagnoser og har haft mindre gode oplevelser i folkeskolen typisk med flere skoleskift og perioder af skolevægring. På trods af disse udfordringer ligger karaktergennemsnittet ved dette års prøver næsten på samme niveau som folkeskolens.

”Mange af eleverne har en lang historie af nederlag bag sig, og derfor er det særlig dejligt at se, at eleverne til eksaminer og prøver klarer sig så flot,” fortæller Christopher Moyell Juul, administrerende direktør for Behandlingsskolerne.

De flotte karakterer fra årets afgangsprøver ses bl.a. ved, at karakteren 12 blev givet 52 gange og karakteren 10 blev givet 61 gange, fordelt på blot 53 elever. Derudover var der eksempelvis en stor stigning i karaktergennemsnittet ved mundtlig engelsk, som steg fra 7,0 i 2016 til 8,9 i år.

Årets resultater ligger i tråd med Behandlingsskolernes ambition om at bidrage med at sætte nye og høje faglige standarder inden for specialskoleområdet. Sammenlignet med andre danske specialskoler, hvor kun 13% af eleverne gik op i alle fag, var hele 96% af Behandlingsskolernes elever tilmeldt i alle fag. På selve prøvedagene var der sygdom, og i alt gik 83% af Behandlingsskolernes elever op i alle fag ved årets afgangsprøver mod 86% i folkeskolen.

 

Skræddersyet undervisning
Hos Behandlingsskolerne går behandling og undervisning hånd i hånd. Og gennem differentieret og målrettet undervisning, for den enkelte elev, skaber Behandlingsskolerne muligheder for eleverne, så de kan komme godt igennem folkeskolen.

”Vi vægter afgangsprøverne højt, dels fordi det giver eleverne succesoplevelser at lære og gennemføre prøver og dels fordi gennemførsel af afgangsprøver giver dem bedre muligheder i voksenlivet”, fortæller Christopher Moyell Juul.

Resultatet af de bundne prøvefag på Behandlingsskolerne afspejler Behandlingsskolernes store arbejde med behandling og individuelt tilrettelagt undervisning, som er forudsætninger for, at eleverne kan lave de flotte resultater.

Elevernes muligheder for at præstere, særligt til skriftlige prøver, påvirkes direkte af deres diagnoser. Prøverne kræver høj koncentration, evne til at strukturere eget arbejde og til at tænke abstrakt, hvilket er elementer, der ikke er lige nemme for Behandlingsskolernes elever.

”Vi mener, at det er vores opgave at sikre, at alle vores elever bliver tilmeldt den fulde afgangsprøve i 9. Klasse og ikke bare et par enkelte fag. Det giver dem de bedste muligheder fremover til at få et godt og selvforsørgende voksenliv”, siger Christopher Moyell Juul, ”Vi er meget tilfredse med, hvor godt eleverne har klaret sig igen i år.”

”Men vi arbejder naturligvis fortsat med, at udvikle vores undervisningsformer og metoder, så eleverne fremover kan blive endnu dygtigere.”

 

En stor udfordring
For mange elever på specialskoler er det svært at skulle gå op til afgangsprøverne. Det er udfordrende fagligt, og forventningen om at skulle præstere kan i sig selv være særligt angstfremkaldende, når man i forvejen kæmper med psykiske udfordringer.

Behandlingsskolerne har meget fokus på dette, og når elever har det sådan, iværksættes et målrettet og systematisk behandlingsmæssigt arbejde, så eleven, trods modstand og angst, formår at deltage i prøverne. Samtidig trænes eleverne løbende i prøve- og eksamenssituationen, således at de er bedre rustet, når det virkelig gælder.

Dette uddybes af Christopher Moyell Juul:
”Det giver en sikkerhed og tryghed, når skriftlige prøver afholdes. Det er vores medarbejderes opgave gennem engagement, motivation og psykologisk arbejde at opbygge deres selvtillid og reducere deres angst for prøver.”

”At tage en afgangseksamen er vigtigt for den enkelte elevs fremtidsmuligheder, både i forhold til uddannelse og generelt i livet. Derfor er vi meget stolte af vores elever, når de klarer sig godt igennem prøverne”, fortæller Christopher Moyell Juul.

4. oktober 2017 – Specialskole-succes: »Blot fordi man har en diagnose, skal man ikke pakkes ind«

Link til artikel | Link til PDF | Skrevet af Berlingske

Alt for mange elever på de danske specialskoler går ikke op i alle fag ved afgangsprøven. En udvikling, som det private tilbud Behandlingsskolerne har formået at vende.

Det var ikke lykken, da Tristan Baustier begyndte sit skoleliv på en almindelig folkeskole. Hvor andre børn intuitivt lærer at navigere i skolegårdens komplekse, indforståede spilleregler og efterhånden kan sidde stille, reagerede Tristan anderledes.

Han havde svært ved at være en del af undervisningen, og relationerne til de andre børn kom ikke let. Tristan har nemlig nogle andre behov end de fleste og skiftede derfor kort efter til en specialskole, hvor han dog heller ikke trivedes.
»Jeg er autist, og på min gamle skole gik der mange med ADHD, men de vidste ikke så meget om autisme,« fortæller Tristan, der i dag er 13 år.

Det kaotiske undervisningsmiljø gik ikke bare ud over Tristans trivsel. Hans faglige udvikling led også, da han ofte måtte undervises hjemme eller simpelthen holde helt fri, fordi han ikke kunne klare at komme i skole.
Derfor valgte hans forældre efter to år at trække ham ud af specialskolen og lod ham starte hos Behandlingsskolerne, et privat behandlingstilbud, der har en række skoler for børn, som folkeskolen og specialskolerne ikke kan hjælpe.
»Det har været rigtigt godt for mig, især fordi jeg kommer fra et sted, der ikke var så godt for mig. De voksne herovre har en meget bedre viden, så de kan gøre deres arbejde,« fortæller Tristan, der igen er glad for at gå i skole.
Dermed kan han forhåbentlig forlade skolen med folkeskolens afgangsprøve i hånden om få år. Så heldige kommer mange af hans tidligere klassekammerater ikke til at være. På de danske specialskoler er det nemlig kun 13 procent af eleverne, der går op til alle deres eksamener. På Behandlingsskolerne er tallet 83 procent, hvilket er sammenligneligt med de 86 procent af en almindelig folkeskoleklasse, der tager alle eksamener.

 

Alle fortjener en chance
De sidste tre år har Tristan gået på Fyrtårnet, der er en skole for normaltbegavede børn, der har vanskeligheder inden for autismespektret.
Fyrtårnet er den ældste af Behandlingsskolernes ni dagskoler på Sjælland. Skolerne har forskellige fokusområder, men fælles for deres elever er, at de næsten alle har flere psykiatriske diagnoser og dårlige skoleoplevelser med
i bagagen.
Karaktermæssigt sakker skolen ikke voldsomt bagud, da eleverne kunne præstere et gennemsnit på 6,1 – godt et karakterpoint lavere end gennemsnittet for folkeskolen og lidt over et karakterpoint højere end andre specialskoler.
»Vi har rigtigt mange ansatte for hvert barn, og det er nødvendigt, for de børn, vi får her, har prøvet alle mulige andre typer skoletilbud.
De har simpelthen ikke kunnet passet ind i den ramme, man har i normale skoler,« fortæller Christopher Moyell Juul, administrerende direktør for Behandlingsskolerne.
På tværs af Behandlingsskolernes mange yilbud har de næsten 300 ansatte ansvar for omkring 350 elever. De arbejder ud fra, at der skal være en fastansat psykolog for cirka hvert tiende barn på skolen.
Heidi Thamestrup, formand for Landsforeningen Autisme, kalder Behandlingsskolernes resultater for »vildt imponerende«. Hun er især imponeret over mængden af ansatte i forhold til elever.
»Hold da op, det er godt. Det er lige netop det, vi mangler alle vegne: De varme hænder, der både gider have en relation til barnet, og som kan hjælpe barnet med at skabe en relation til de andre børn,« siger Heidi Thamestrup.

 

Faglig og personlig udvikling
Et af Behandlingsskolernes kerneprincipper er, at eleverne ikke skal pakkes ind i vat, selv om der selvfølgelig skal tages hensyn til deres diagnoser.
»Hvis du skal have en chance i det danske samfund i 2017, skal du have folkeskolens afgangsprøve.
Uden den er dine chancer for at få en læreplads eller ungdomsuddannelse væsentligt forringet,« siger Christopher Moyell Juul og fortsætter:
»Jeg synes godt, vi i Danmark kan være stolte af, at vi har et velfærdssamfund, hvor vi har råd til at hjælpe de her meget udsatte børn. Det ser man ikke i de fleste andre lande . Der skal man have penge til at sende sit barn på sådan en skole.«

En anden elev, der gerne vil fortælle sin historie, er Maria, der dog ikke vil have sit fulde navn i avisen. Hun er 16 år og går i 10. klasse på Behandlingsskolernes tilbud Polaris, der primært har elever med psykiske lidelser som angst, skizofreni, personlighedsforstyrrelser og depression.
»Jeg havde et rigtigt svært halvår i starten af 9. klasse, og hvis ikke skolen havde stået ved siden af med pædagogisk støtte, var jeg ikke kommet igennem alle mine prøver,« fortæller hun.
Før Maria startede på Behandlingsskolerne, følte hun sig meget ensom på grund af sin diagnose.

»Jeg har lært rigtigt meget om at acceptere mig selv og min diagnose, selv om det kan lyde både svært og dumt. Alle, der kommer til et sted som det her, går igennem en periode, hvor de tænker, at de bare er freaks, der sidder i lokale med alle de andre freaks,« siger hun.
»Det er i hvert fald en følelse, der tit er gået igennem mit hoved. Den måde, vi har arbejdet på, som om det ingenting betyder, har givet mig overskuddet til at acceptere, at jeg står i den her situation.«

29. september 2017 – Private behandlingsskoler giver bedre resultater end specialskoler

Link til artikelLink til PDF | Skrevet af Folkeskolen.dk
Kun 13 procent af eleverne på kommunale specialskoler går op til alle deres afsluttende prøver, skriver Berlingske. På de private Behandlingsskolerne, er det hele 83 procent af eleverne, der går op til alle deres prøver, hvilket er næsten lige så mange som i folkeskolen generelt. Gennemsnitskaraktererne på Behandlingsskolerne er desuden ét karakterpoint højere end på specialskolerne, skriver avisen.

19. august 2017 – Ny skole giver mere fritid og venner

Link til artikelLink til PDF | Skrevet af SN

Stenløse: Hvis man skal bruge lang tid på transport til og fra skole, så er der mindre tid og overskud til fritidsaktiviteter, når man endelig kommer hjem. Og hvis skolekammeraterne bor langt væk, er det også sværere at være sammen med dem udenfor skolen, end hvis de bor tæt på i samme kommune.

Det er baggrunden for, at Egedal Kommune tog initiativ til et offentligt-privat partnerskab med det private specialskoletilbud, Behandlingsskolerne, der i foråret åbnede sit 10. grundskoletilbud Behandlingsskolen Stenløse i den tidligere Sandbjergskole på Skolevej 10 i Stenløse. I forvejen sendte kommunen nemlig en del børn og unge med særlige behov til Behandlingsskolernes tilbud i København.

– Børnene sad i en taxa en time hver dag, konstaterer Signe Flindt, der er projektleder på Behandlingsskolen Stenløse

For 14 år siden var hun med til at starte den første Behandlingsskole på Amager, og skolen i Stenløse er den 10. hun er med til at starte. Men det er første gang, at det sker på invitation fra og i samarbejde med en kommune, og Behandlingsskolerne ser også en fordel i at komme tættere på målgruppen

– Det er helt nyt, og noget vi håber på, at vi kan bruge, når vi åbner nye steder siger Signe, der blandt andet peger på, at børnene har lettere ved at være sammen med deres skolekammerater efter skoletid, når de bor i den samme kommune.
Og da journalist og fotograf lidt bliver vist rundt på skolen, foreslår en af eleverne da også, at overskriften på artiklen skal være »Her får man gode venner«.

 

Fylder stille og roligt op
Siden foråret er i alt 16 elever fra Egedal Kommune – 13 drenge og tre piger i alderen 4.-8 klasse – blevet samlet på Behandlingsskolen. Målet er én indskolingsklasse fra 0. til 3. klasse, to mellemtrinklasser fra 4. til 6. klasse og to udskolingsklasser fra 7. til 9. klasse. Dertil kommer Solistklassen, hvor børnene kan være indskrevet til observation i ni måneder med henblik på at få dem videre til det helt rigtige sted.
I alt har Behandlingsskolen 40 pladser i klasserne plus 10 på observationslinjen. På sigt vil skolen også tilbyde pladser til børn og unge fra nabokommunerne og andre i nærheden, men skolen har ikke travlt med at få pladserne fyldt op.
– Vi håber jo, at vi fylder op i et rimeligt stille og roligt tempo. At eleverne kommer i dryp passer os godt, for så har vi tid til at lære dem at kende, siger Signe Flindt.
Som projektleder er det hendes funktion at ansætte de mennesker, der skal være på skolen, og støtte skolelelederen Sara Aagaard i opbygningen af den nye skole.
– Vi vil jo gerne overføre den kultur og noget af den viden, vi har, siger hun.
For at blive elev skal man visiteres af sin bopælskommune, og inden man bliver optaget, vurderer skolen, om den kan tilbyde det, barnet har brug for. Hvis den kan det, bliver rådgivere og familie inviteret til en samtale om skolens tilbud.
Udover pædagoger og lærere, så er der også to psykologer og en sygeplejerske blandt skolens 20 ansatte, og skolen har en høj normering pr. barn.
Det, vi kan tilbyde, er, at vi skræddersyr et forløb til det enkelte barn, siger Signe Flindt. Skolen prøver at tilpasse hverdagen, så barnet på én gang oplever tryghed og forudsigelighed, men samtidig bliver udfordret til at klare både faglige krav og uforudsete ting.
Vi skal bære og skubbe, fastslår hun.

 

Støtte til fritidsaktiviteter
Derfor støtter personalet også børnene, hvor de kan, og ikke kun i skoletiden.
Det kan for eksempel være ved at vær dere, når barnet skal lære at cykle alene i skole eller på sidelinjen, når det skal begå sig socialt blandt kammeraterne på fodboldbanen eller til andre fritidsaktiviteter.
– Målet med det skal være, at gøre dem klar til et mindre indgribende tilbud, og give dem strategier til at få dem videre i en mindre indgribende specialklasse, eller at de kan udsluses til folkeskolen, siger hun.
Derfor vil Behandlingsskolen Stenløse også gerne dele viden med kommunens folkeskoler, så begge parter kan lære af hinanden.
Vi ser muligheder for en god tilbageslusningsproces, siger Signe, og glæder sig over, at Behandlingsskolen allerede har fået lov at låne faglokaler på Lærkeskolen.
De har været ret imødekommende, og det betyder, at vores elever får en daglig gang på den skole, og så bliver det mindre farligt, mener hun.
Behandlingsskolen Stenløse glæder sig også rigtigt meget til det nye samarbejde med kommunen.
Det er en ny slags samarbejde med en kommune, så det glæder jeg mig rigtigt meget til, siger Signe.
Ja, det er spændende – også for børnene og personalet, siger skoleleder Sara Aagaard.

31. maj 2017 – Specialskole åbner afdeling i Egedal

Link til artikelLink til PDF | Skrevet af TV2 Lorry

Fyrtårnet Stenløse er en nyåbnet dagsbehandlingsskole, der ønsker et tæt samarbejde med Egedal Kommune og lokalsamfundet.

Børn og unge med særlige behov skal have de bedst mulige rammer for at gennemføre deres skolegang.

Det mener Behandlingsskolerne, der i dag inviterer til åbningsreception på Fyrtårnet Stenløse, der er navnet på den nye specialskole i Egedal.

Førhen blev de omkring 22 elever fra Egedal kørt til og fra København for at tage del i Behandlingsskolernes undervisning.

Eleverne har været glade for deres skolegang, men det er udfordrende for børn og unge med særlige behov at skulle køre langt på daglig basis, bliver det beskrevet i en pressemeddelelse.
Vores vurdering er, at det er meget bedre for børnene i Egedal og omegn, at vi er der som en lokal aktør, der kan støtte op om elevernes tilknytning til deres nærmiljø siger Signe Flindt, der er Videnschef på Behandlingsskolerne og projektleder for Fyrtårnet Stenløse.

Tæt samarbejde med kommunen
Behandlingsskolerne har et mål om at etablere et godt samarbejde med Egedal Kommunes eksisterende tilbud på området.

Dette er blandt andet med henblik på, at de unge kan deltage i kommunens fritidstilbud og holde kontakten til folkeskolen.

Christopher Juul, der er administrerende direktør for Behandlingsskolerne, ser Fyrtårnet Stenløse som en god supplering til tilbuddene i Egedal og som et godt eksempel på nyskabelse på området i forhold til et samarbejde, der går på tværs af det offentlige og det private.
Vi ønsker at blive en del af lokalsamfundet, at dele ud af vores erfaringer og indgå i et tæt samarbejde med Egedal, som vi også kan lære en hel masse af forklarer Signe Flindt.
Hun uddyber, at det er en fordel for eleverne, at skolen har en tilknytning til nærmiljøet, og hun vurderer, at det kommer til at få en stor betydning for det samlede behandlingsforløb.

30. maj 2017 – Dagbehandlingstilbud for børn har åbent hus

Link til artikelLink til PDF | Skrevet af SN

Onsdag den 31. maj klokken 13-15 kan alle interesserede kigge ind i Egedal Kommunes nye private dagbehandlingstilbud til børn og unge, der har vanskeligt ved at være i en almindelig folkeskole.

Det hedder Fyrtårnet og ligger på Skolevej 10 i Stenløse, hvor alle er velkomne til åbent hus i dag.
Af en pressemeddelelse fra Egedal Kommune fremgår, at kommunen har taget initiativ til at indgå et offentligt-privat partnerskab med Behandlingsskolerne, der er Danmarks største specialskoletilbud.
Behandlingsskolerne driver 15 forskellige tilbud til børn og unge med særlige behov.
Den 18. april åbnede Fyrtårnet med 10 elever, og på sigt skal tilbuddet rumme omkring 30 børn og unge med særligt behov for støtte.
Derfor tilrettelægges undervisningen, så den understøtter eleverne bedst muligt – både fagligt og socialt.