cross

Kan man samtale med alle børn? Ja, man kan!

Del 2

Håndteringsstrategier – Vi puster sæbebobler

Hvordan udfører man psykologisk behandling af mindre børn og udfordrede børn, hvis refleksionsevne måske ikke er fuldt udviklet? Hvordan gør man i situationer, hvor en traditionel terapeutisk samtale på psykologens kontor ikke er motiverende eller en ramme, som barnet kan honorere meningsfuldt? Vi har spurgt Lærke Nørgaard Fox Maule, som er psykolog på Behandlingsskolerne.

Denne artikel er del 2 ud af 2 om psykologisk behandling af mindre børn og udfordrede børn. Første del handler om samtaler og brugen af ’fælles tredje’.

 

Lærke og hendes kollegaer på Behandlingsskolerne benytter sig blandt andet af legetøj og redskaber, som børnene kender, til at åbne op for samtaler og træne evnen til at håndtere følelser.

Vi har fået lov til at kigge med i 2. klasse, hvor Emil går. Emil har det svært og bliver ofte vred. Meget vred. I dag er han sammen med sin psykolog, og lige nu står de i skolegården og puster sæbebobler. Mens de puster og puster, taler de om vejrtrækning. Kan Emil puste en lille boble? En stor boble? Hvordan føles det i maven, når Emil trækker vejret dybt ind for at se, hvor stor en boble han kan puste? Og hvordan føles det i maven, når man er vred, og maven bliver helt hård og spændt? Måske føles det som om, man ikke kan få vejret? Kunne Emil fx bruge den måde at puste sæbebobler på, når han oplever, at han bliver vred?

 

Udvikling af håndteringsstrategier

Lærke sætter lidt flere ord øvelsen med sæbeboblerne:

– ”Aktiviteten at puste sæbebobler kan for det første give en øget bevidsthed om egen krop. Hvordan den føles, når den er i ro – når man trækker vejret helt ned i maven og langsomt puster ud for at lave en stor sæbeboble? Efter mange samtaler og øvelser har Emil fået en bedre fornemmelse af, at han selv kan styre sin vejrtrækning – og hvilken ro det kan give. Måske kan han bruge det som et redskab næste gang, han er ved at blive rigtig vred.”, siger Lærke.

Lærke fortæller, at Emils psykolog, har talt med de pædagoger og lærere, der er i Emils klasse, om deres arbejde med vejrtrækning. På den måde kan de også bruge det i Emils hverdag til at hjælpe ham, når han er ved at blive vred. På sigt skal han lære bedre at kunne forstå og mærke sin krop og sine følelser. Og udvide og nuancere sine håndteringsstrategier til at arbejde med dem.

 

Hele vejen rundt om eleven

Behandlingsskolernes grundlæggende overbevisning er, at psykisk udfordrede børn og unge skal behandles langvarigt af enten uddannede psykologer eller psykiatere. Ud fra den dybdegående psykologfaglige viden og nærheden til eleven i dagligdagen kan psykologerne skræddersy den rigtige behandling.

Samarbejdet med Behandlingsskolernes pædagoger og lærere er også en vigtig del af den behandlingsmæssige indsats for hver elev. Lærke uddyber:

– ”Som psykolog på Behandlingsskolerne er en stor del af mit arbejde at hjælpe til med at skabe de bedste rammer for hver enkelt elev – ikke mindst, når jeg ikke lige er sammen med eleven. Jeg har hver uge supervision med skolens lærere og pædagoger, hvor jeg rådgiver dem, så vi sammen kan skabe den bedste hverdag for den enkelte elev. Elevens trivsel i hverdagen og den miljøterapeutiske indsats er nemlig afgørende for udviklingen og muligheden for at kunne arbejde med sine udfordringer.”, siger hun.

I supervisionen taler psykogen og personalet omkring barnet fx om, hvordan de bedst muligt indretter elevens fysiske rammer, hvordan de tackler en elev i en særligt svær periode, eller hvordan de skubber til en elev, der er klar til flere udfordringer.

-”Kun med en skræddersyet tilgang til hver enkelt elev og en samlet indsats fra personalet, der er klædt på med den relevante psykologfaglige viden, kan vi rykke eleverne mest muligt i en positiv retning. Og så er der selvfølgelig hele forældresamarbejdet, som også er en afgørende faktor, men det er en hel historie for sig”, afslutter Lærke.