cross

Flot feedback fra forældre-tilfredshedsundersøgelse

Vi har netop gennemført en forældretilfredshedsundersøgelse og vil gerne takke alle de deltagende forældre for deres store opbakning og støtte. Analysen viser eksempelvis, at langt de fleste forældre (91%) samlet set er tilfredse med Behandlingsskolerne og hele 92% vil anbefale os til forældre med et barn i samme situation.

Formålet med undersøgelsen var at få belyst forældrenes tilfredshed med deres barns skole og barnets trivsel på denne. Vi ønskede specifikt at få forældrenes vurdering på 1) barnets velbefindende, 2) barnets faglige udbytte, 3) kvaliteten af lærere, pædagogers og psykologers arbejde, 4) forældrenes kommunikation med personalet, og 5) Forældrenes tilfredshed med de fysiske rammer.

Hele 80% svarer, at deres barns psykiske velbefindende er blevet bedre siden opstarten på Behandlingsskolerne (13% mener det er uændret), og cirka to tredjedele er tilfredse eller meget tilfredse med det faglige udbygge af undervisningen.

Der er flere spændende resultater, og vi vil opfordre dig til at læse hovedkonklusionerne ved at klikke på dette link: Forældretilfredshed 2016 www.behandlingsskolerne.dk