cross

E-sportsforløb

Hvad har Pythagoras, skriftlig engelsk og geometri med computerspil at gøre?
Det er en gruppe elever på tværs af vores skoler de seneste to måneder blevet klogere på. De har nemlig været en del af et særligt undervisningsforløb i engelsk og matematik. Undervisningen har taget udgangspunkt i elevernes interesse for e–sport.
Formålene med forløbet har været flere. Et af dem har været at styrke elevernes sociale færdigheder i en struktureret ramme. En ramme hvor de både har skulle samarbejde, give plads til hinanden og være en del af et fællesskab, hvor alle er afhængige af hinanden. Fagligt har formålene været at styrke elevernes færdigheder indenfor problemløsning, teoridannelse, sprogtilegnelse, kreativ tænkning og kommunikation.

Klare læringsmål

Til begge fag var der opstillet helt klare læringsmål til forløbet. Fx var ét af målene for matematik, at eleverne efter endt forløb skulle kunne undersøge sammenhænge i datasæt og kritisk vurdere statistiske undersøgelser.

For faget engelsk var der fx stillet et mål om, at eleven gennem forløbet skulle forbedre sin evne til at skrive en tekst, der er klar i opbygning og sammenhæng.

Lærerne skal sammen med den enkelte elev evaluere de opstillede læringsmål, når forløbet afsluttes. Udover de faglige mål vil lærerne også systematisk undersøge motivation og øget deltagelse i skoledagen. Det vil sige, kan E- sport motivere elevernes engagement i skolen? Det og de øvrige resultater glæder vi til at dele, når vi når længere i processen.

Den store finale

Hele undervisningsforløbet mundede ud i en stor turnering i Grøndalscenteret. Både lærere og elever stillede med hold. Et godt og lærerigt forløb blev på den måde afsluttet med en fantastisk dag, som bød på masser af sjov, succesoplevelser, fællesskabsfølelse, fairplay og kampgejst.